Æteriske olier og fototoksicitet

Fototoksiske stoffer er kendetegnede ved, at de bliver giftige, når de udsættes for lys. Energien fra lyspåvirkningen (ofte UV-stråler) skaber simpelthen molekylære ændringer i stoffet, så det bliver giftigt.

Har man sådanne fotoaktive stoffer på/i huden, som derefter udsættes for sollys, kan det resultere i fototoksicitet (også kaldet fotoirritation eller lysforgiftning). Det kan give sig udslag på flere måder, men typisk vil det virke som en accelereret solskoldning, der kan optræde allerede efter få minutter i lyset.

Fototoksiske stoffer findes mange steder

Fototoksiske stoffer findes i en del lægemidler og syntetiske forbindelser, men de findes også i naturen. En af disse naturlige stofgrupper er furanocoumariner (eller Furocoumariner). En ret udbredt furanocoumarin er bergapten, som findes i en del af de planter, der bruges til æteriske olier.

Det er især visse citrus-olier, der indeholder bergapten i væsentlige mængder, men der er også enkelte andre som f.eks. olier fra fløjsblomst, kvan, citronverbena, orangeblomst og sortkommen.

I udvalget her på RenOlie, er der relevante mængder af bergapten i tre olier: citron, citronverbena og lime samt i mindre grad petitgrain, spidskommen og grape. Olierne er fine til f.eks. diffusere, saunagus og anden indendørs brug, men du kan med fordel vælge at nedtone brugen eller helt undgå den i cremer og parfume til udendørs brug, hvis du vil være sikker på at undgå fototoksicitet.

Bergamot-olie og FCF-betegnelsen

Bergamot-olie er den citrusfrugt, der har det højeste naturlige indhold af bergapten. Det er ligefrem bergamot, der har lagt navn til stoffet bergapten.

En del producenter af æterisk olie vælger derfor simpelthen at fjerne bergaptenen ved re-destillation. En således redestilleret bergamot-olie får betegnelsen "FCF", som står for FuranoCoumarin Free. Dermed er olien sikker at bruge i sollys, og du behøver ikke frygte fototoksicitet. Bergamot-olien her på RenOlie er selvfølgelig også FCF.

Hvis du lider af fotosensibilitet

Hvis du har påført fototoksiske stoffer på huden, bør du vente nogle timer med at udsætte huden for direkte sollys. Det kan f.eks. være relevant, hvis du har brugt æteriske olier med bergapten til en hjemmelavet creme eller i en parfume. 

Hvor længe den fototoksiske effekt er gældende, afhænger af mange faktorer som f.eks. stoffets koncentration på huden, mængden af bergapten (eller tilsvarende) i det aktuelle stof, din huds reaktionsmønster og sollysets styrke. Det kan være alt fra få timer til en dags tid. 

Hvis du har fået fototoksiske stoffer på huden ved en fejl, kan du skylle og rense med vand og sæbe, og dermed fjerne det meste. Du bør dog stadig undgå for meget direkte sollys umiddelbart herefter for en sikkerheds skyld.

Bruger du P-piller med højt østrogenindhold, malariamidler, midler mod akne (tetracyklin), antibiotika (ciprofloxacin), vanddrivende medicin (thiazider) eller antidrepressiver som citalopram eller amitriptylin? I så fald er din hud formentlig også i større eller mindre grad overfølsom overfor lyspåvirkninger, og du bør tage dine forholdsregler.

Uanset om din fotosensibilitet er midlertidig eller længerevarende, bør du i den aktuelle periode undgå at eksponere huden for sollys (samt solarier og andre stærke lyskilder). Hvis du skal undendørs: Brug som minimum solcreme med kraftig solfaktor eller tildæk allerhelst huden med beklædning.