Dufte inddeles typisk i tre kategorier eller noter: Topnote, mellemnote og bundnote. Inddelingen tager udgangspunkt i, hvad du oplever, hvis du smører duften på håndleddet og tager hele oplevelsen ind.
Hvad er topnoter?
Topnoter er den type dufte, der er typisk meget insisterende, og som næsten overdøver alt andet. Til gengæld har denne duft-type almindeligvis samtidig en hurtig fordampning, så den overdøvende effekt aftager relativt hurtigt - måske i løbet af 10-15 minutter. Topnoter er typisk friske og lette som f.eks. citron, pebermynte og ligende.
Topnote-olier har ofte en lav viskositet, dvs. de er tynde og letflydende. De består af relativt små molekyler, og derfor fordamper de hurtigt
Hvad er mellemnoter?
Mellemnoter (også kaldet hjertenoter eller kroppen) er dufttyper i den mere runde og afbalancerede afdeling. De skal have lidt tid til at træde helt frem (måske 5-10 minutter), men holder til gengæld et godt stykke tid, før de fordamper og fader lidt ud - måske en times tid. Eksempler fra denne kategori kunne være gran eller blomster som f.eks. geranium.
Mellemnote-olier består typisk af lidt større molekyler end topnote-olierne, og derfor fordamper de ikke helt så hurtigt.
Hvad er bundnoter?
Bundnoter (også kaldet basenoter, basnoter, "dry down" eller sjæl) er de helt tunge afdæmpede dufte, som man måske først bemærker efter en rum tid. De fordamper langsomt, og varer i timevis. I denne gruppe finder vi typisk de mere diskrete dufte som f.eks. cedertræ, sandeltræ og baldrian.
Bundnote-olierne har typisk en høj viskositet. Nogle er endda så tyktflydende, at det kan være svært at dryppe dem ud af flasken. Molekylerne er store, og fordampningen sker langsomt over adskillige timer.
Findes der en liste over duftnoter?
Inddelingen i noter er til en vis grad subjektiv og dermed ikke en eksakt videnskab. Nogle dufte ligger og sejler lidt mellem kategorierne, så en duft som eksempelvis lavendel kan i princippet både være topnote og mellemnote.
Men der er alligevel en vis konsensus blandt fagfolk omkring, hvor de forskellige dufte i grove træk befinder sig på skalaen. I vores shopafsnit med æteriske olier har vi oprettet en sortering med hhv. topnoter, mellemnoter og bundnoter, som du er velkommen til at lade dig inspirere af.
Hvordan sammensættes en parfume-duft?
Hvis du laver din parfume selv, bestemmer du selvfølgelig suverænt. Men det kan være en god ide at skæve til, hvordan de dygtigste parfumeurs er gået til opgaven gennem hundredvis af år. Her er udgangspunktet nemlig, at en parfume fungerer bedst med en passende sammensætning af alle de tre duftnote-typer.
Det forholder sig selvfølgelig ikke sådan, at topnoten efter lidt tid er fuldstændig væk, ligesom bundnoten selvfølgelig også er til stede fra start til slut. Men en sammensat duft vil gradvist ændre sin karakter over tid. Kunsten er at finde en kombination, som fungerer godt i hele parfumens levetid, som er et antal timer, afhængigt af koncentration, mængde og mange andre faktorer.
En tommelfingerregel ved parfumesammensætning er, at en god parfume typisk består af:
- 5-20% topnoter
- 50-80% mellemnoter
- 5-20% bundnoter
Det skal ikke forstås sådan, at du så nødvendigvis kun skal bruge tre dufte til en parfume. Topnoten kan sagtens bestå af en hel stribe sammenblandede topnotedufte, og det samme gælder selvfølgelig mellem- og bund-noter.
Der er med andre ord milliarder af kombinationsmuligheder, så det er bare med at komme ud over stepperne med at eksperimentere.
Definitioner på duftstyrken i parfumer
Når du har skabt din egen duft med top-, bund- og mellemnoter, kan du f.eks. bruge den til at lave parfume. Blandingen af æteriske olier er dog som udgangspunkt alt for kraftig til at påføre huden direkte. Derfor skal den tyndes op.
Til optynding bruger man typisk en blanding af vand og alkohol eller alkohol alene. Alkoholen er gavnlig, dels fordi den er god til at opløse de æteriske olier, men også fordi den forstærker duften og hjælper den med at trænge lidt ind i huden.
Der er almindelig konsensus om at inddele parfumer i kategorier efter styrke. Dog er der lidt uenighed om de præcise grænseværdier, men nedenfor kan du se en oversigt over den omtrentlige kategorisering.
Parfum (P) - 15-40% duftstoffer
Ægte parfume (også kendt som Elixir eller Extrait - på dansk: Eliksir/ekstrakt) indeholder 15-40% duftstoffer, men typisk omkring 20% (iflg. IFRA - International Fragrance Association). Under alle omstændigheder er duftkoncentration meget høj! Her skal du blot duppe en ganske lille smule på huden, og duften hænger ved dagen igennem. Det høje indhold af kostbart duftstof gør ægte parfume meget dyrt, og reelt er det ikke noget, der bruges særlig ofte.
Esprit de Parfum (EsdP) - 15-30% duftstoffer
Denne betegnelse er ikke meget brugt, men er medtaget for fuldstændighedens skyld.
Eau de Parfum (EdP) - 10-20% duftstoffer
Eau de Parfum (på dansk: Parfume-vand) er for mange mærkers vedkommende den stærkeste variant af deres dufte. Den indeholder 10-20% duftstoffer - typisk omkring 15% iflg IFRA. Koncentrationen er dog stadig høj nok til, at parfumen forventes at kunne holde en hel dag, omend svækket en del undervejs. Varianten kan også nogle gange ses under betegnelsen Parfum de Toilette (PdT).
Eau de Toilette (EdT) - 5-15% duftstoffer
Eau de Toilette er den mest almindelige duftkoncentration med 5-15% duftstoffer, hvor ca. 10% er det mest almindelige iflg. IFRA. Her begynder prisen at blive lidt mere tilgængelig for de fleste.
Den lavere koncentration betyder også, at flakonerne bliver større, da der skal bruges mere parfume for at opnå en passende effekt. Her skal du ikke forvente holdbarhed dagen igennem - regn med få timer.
Direkte oversat til dansk betyder Eau de Toilette egentlig bare toilet-vand, men det skal heldigvis ikke forstås sådan, at det er fisket op fra WC-kummen. På fransk kan "toilette" nemlig også have betydningen "at gøre sig i stand", og det er mere i den retning, du skal tænke.
Eau de Cologne (EdC) - 3-8% duftstoffer
Eau de Cologne (på dansk: Kølnervand) har en duftkoncentration på 3-8%. Varianten er ikke meget brugt længere, men har ellers hidtil ofte været den svageste duft-koncentration hos mange mærker. Her kan man roligt bruge løs over hele kroppen.
Eau de Cologne har fået sit navn, fordi den blev opfundet i den tyske by Køln (på fransk/engelsk: Cologne) i 1700 tallet af Johann Maria Farina. Her blev varianten først populær hos kongehuset, og spredte sig siden hurtigt til resten af Europa. Der er traditionelt tale om en speciel duftkategori med citrus-topnoter.
Perfume Mist (Eau sans alcohol) - 3-8% duftstoffer
Perfume Mist ligger på linje med Eau de Cologne hvad angår duftkoncentrationen (3-8%), men adskiller sig ved at være uden alkohol. Betegnelsen "mist" betyder tåge på dansk, og henviser til, at denne parfumetype typisk er på aerosol-flaske med drivmiddel.
I princippet skal Parfume Mist kunne bruges under solbadning, hvilket også stiller krav til, at indholdet er ikke-fototoksisk (ikke udvikler giftstoffer ved solpåvirkning). Læs evt. mere om fototoksicitet.
Perfume Mist kan også gå under betegnelser som Eau Parfumée, Brume de Parfum og Voile de Parfum.
Eau Fraiche - 1-3% duftstoffer
Eau Fraiche (på dansk: Frisk vand) er, som navnet antyder, mest af alt beregnet til en hurtigt opfrisker. Den ses også undertiden med den engelske betegnelse "Splash". Med et duftstof-indhold på bare 1-3% er det en meget svag parfume, som ikke kan forventes at blive hængende ret længe.
OBS: Eau Fraiche-kategorien markedsføres herhjemme nogle steder som generelt alkoholfri parfume. Det kan den selvfølgelig godt være, men det er ikke en garanti/egenskab, der følger betegnelsen "Eau Fraiche", og mange parfumer i denne kategori indeholder alkohol helt som normalt.
Aftershave - 1-3% duftstoffer
Aftershave er mændenes domæne. Den er mest til en hurtig opfriskning efter barberingen. Ud over duften kan den i nogle tilfælde indeholde lidt lindrende til huden.
Parfumens karakter afhænger af din hud
Som personer har vi hver vores helt egen naturlige duft, som bl.a. afhænger af, hvad vi spiser af mad og medicin samt af eventuelle sygdomme, alder og meget andet. Derfor er en parfume kun en del af det samlede duftbillede, og den samme parfume kan dufte forskelligt, alt efter hvem der bærer den.
Selve duftintensiteten kan også variere fra person til person, fordi hudtyper modtager og opbevarer duftstofferne forskelligt. En grundregel er dog, at duften bedre kan trænge ind og holder længere, hvis huden er fugtig. Så et bad før parfumen påføres er ideelt - også fordi du så samtidig slipper af med dufte, der måske ikke skal være der.
Alternativt kan huden forinden fugtes på forskellig anden vis, f.eks. med duftneutral fugtcreme eller lignende.
Duften spredes ved fordampning, så desto varmere huden er, desto mere duft vil der afsondres. Derfor påfører man ofte parfume på steder, hvor blodårerne lægger særlig tæt på hudoverfladen - de såkaldte pulspunkter. Det er f.eks. på håndled, indersiden af albueleddet, samt hals og bryst. Også bag øret, i knæhaserne og ved ankelknoglen er der god blodgennemstrømning. Nogle har for vane at gnide huden hårdt efter påføring for at opvarme og "aktivere" parfumen, men det er hverken meningen eller gavnligt.
Det er selvfølgelig også muligt at parfumere hår og tøj, men begge dele kan tage skade af det, både pga. alkoholen og de koncentrerede æteriske olier.
Husk også, at en parfume udvikler sig over tid. I starten vil topnoterne dominere, og efter noget tid overtager mellemnoterne og siden bundnoterne. Derfor kan man ikke "bare lige" teste en parfume. Den skal bæres et pænt stykke tid, før det er muligt at udtale sig om det samlede udtryk.