Betegnelsen parfume kommer af det latinske "per fumum", som betyder "gennem røg". Sammenhængen bliver lidt mere logisk, når man kender til offer-traditionerne i de gamle romerske templer, hvor kostbare blomster, krydderier og harpikser blev ofret til guderne.
Eftersom guderne ikke var fysisk til stede ved ofringerne, blev offergaverne lagt på glødende kul, og den velduftende røg kunne i stedet stige op til guderne. På den måde kunne de modtage gaverne per fumum - gennem røg.
Røg var måske den tidligste form for parfume
I det store historiske perspektiv var romerriget et nyere fænomen, og røg-ofringer kan da også spores meget længere tilbage i tiden. Eksempelvis er der tydelige afbildninger af røgelsesafbrændinger på væggene i pyramiderne, og her er vi allerede 3000 år tilbage i tiden
Historikere mener dog at vide, at afbrænding af velduftende materialer har været en ting meget længere tilbage i tiden - mange mange tusinde år. Forskellige materialer har været afbrændt - både som ofringer, ved rituelle ceremonier og som led i helbredelser af syge. Det kan nok betegnes som den tidligste form for parfume.
Røg og røgelse er i øvrigt stadig et vigtigt led i mange religioner, lige fra den katolske kirke til buddhismen.
Den "rigtige" parfume er også ældgammel
Når vi i dag taler om parfume, tænker vi ikke først og fremmest på røg. Nok nærmere på noget velduftende, der kan smøres eller sprayes på kroppen - eller bruges som tilsætningsstof i sæber og lignende.
Og parfume i den forstand er bestemt heller ikke en ny opfindelse. I 2003 fandt arkæologer den hidtil ældst kendte parfumefabrik på Cypern, der kan dateres tilbage til bronzealderen for omkring 4000 år siden.
Ud fra sporfund i lerflasker på stedet har man kunnet rekonstruere 12 parfumer med essenser fra bl.a. laurbær, myrra og kanel.
På den 300 m2 store fabrik fandt man mindst 60 destillationsapparater, fade, tragter og parfumeflasker. Man fandt også kar i 500 liters størrelse, som menes at indikere, at der var tale om en lukrativ forretning med stor eksport til resten af middelhavsområdet.
I de senere historiebøger kan man også se, at netop Cypern var kendt for sine populære dufte.
Den senere forfining af teknikkerne omkring parfumefremstilling tilskrives araberne og romerne.
Europa kom med på parfumebølgen i 1300-tallet
Som med så meget andet, var vi europæere langt bagud, og det var først i 1300-tallet, at vi for alvor begyndte at interessere os for parfume. Her blev den første moderne parfume skabt i Ungarn i 1370, og fik meget passende navnet "ungarsk vand".
Ungarsk vand bestod af en blanding af æteriske olier og alkohol - en kombination, som stadig holder i moderne parfumer.
En af de vigtigste drivkræfter for udbredelsen af parfume i Europa var sjovt nok læderproduktionen. De forskellige garvestoffer og produktionsmetoder medførte, at læderprodukter generelt var meget ildelugtende. Herunder også læderhandsker, som brugtes af det bedre borgerskab.
Borgerskabet var ikke begejstret for lugten, så garverne begyndte bl.a. at dyrke myrte og lavendel, som kunne destilleres og tilsættes produktionen for at maskere lugten.
Den første kommercielle succes med moderne parfume blev skabt af den italiensk fødte Johann Maria Farina i 1700-tallet. Han beskrev selv sin kreation som "...en italiensk forårsmorgen efter regn, appelsin, pomelofrugt, citron, bergamot, cedrat, lime samt forskellige urter fra mit fædreland".
Johann Maria Farina havde sammen med sin bror en lille butik i Køln i tyskland, hvor de solgte luksusartikler som sølv, silke og parykker. I 1714 begyndte de også at sælge Farinas parfume, som han havde døbt "kølnervand" eller Eau de Cologne til ære for byen Køln (Cologne er det engelske/franske ord for Køln).
Det var dog først langt senere i 1750'erne, at parfumesalget for alvor tog fart og blev hovedproduktet for den lille butik. I 1750'erne blev der solgt over 12.000 flasker kølnervand, hvoraf mange gik til de europæiske fyrste- og kongehuse - herunder også det danske kongehus.
I dag bestyres virksomheden med det røde tulipan-logo af 8. generation, og den "rigtige" Eau de Cologne fremstilles stadig efter originalopskriften. Virksomheden er verdens ældste nuværende parfumeproducent, og går i dag under navnet "Johann Maria Farina gegenüber dem Jülichs-Platz GmbH" (eller forkortet: Farina gegenüber)
Den originale parfume er meget citrus-inspireret, men betegnelsen "Eau de Cologne" er i tidens løb blevet et generelt begreb, som mest af alt dækker over en let parfume med 3-8% duftstoffer tilsat vand og alkohol.
Det var i øvrigt også i 1700-tallet, at det bedre borgerskab for første gang blev introduceret til sæber og skumbad med duft - typisk af citron, roser og violer.
Moderne parfume
I 1800-tallet tog parfumeindustrien for alvor fart med Paris som modecentrum. Her begyndte man at arbejde med smukke glas-flakoner, emballage og markedsføring af parfume i alle afskygninger.
I 1900-tallet begyndte de førende modehuse at skabe egne serier og gøre det til en milliardindustri. Her bliver videnskaben også for alvor i stand til at skabe kunstige dufte, hvor parfume ellers hidtil udelukkende var baseret på naturlige udtræk fra vegetabilsk og animalsk materiale.
Den mest kendte parfume er uden tvivl Coco Chanels "No. 5", som blev lanceret i 1921. Denne parfume var på mange måder banebrydende, dels pga. den massive markedsføring og dels fordi det var en af de første parfumer med syntetiske ingredienser.
[ Her ville vi egentlig gerne have indsat et flot billede af en Chanel No. 5, men det kræver, at vi laver en kontrakt, hvor prisen for brug af billedet bliver forhandlet osv osv. Det siger lidt om, at parfume er BIG business... I stedet får du en anden fin flakon, der måske kunne have været Chanels... ;-) ]
I 1950'erne så man første gang parfume på spraydåse med drivgasser. Det er heldigvis en tendens, der er på retur.
I dag består de fleste parfumer delvist (eller ofte udelukkende) af kunstige aroma- og tilsætningsstoffer. I forhold til selve duften er der som sådan ikke noget problem i at bruge syntetiske stoffer.
En ny tid er på vej
Muligheden for at skabe dufte ad syntetisk vej har revolutionet hele parfume-industrien. Med kunstige dufte er det i dag muligt at fremstille parfume meget billigt, og dermed opnå bedre avancer. Det er perfekt for dig, der gerne vil have en billig duft, og perfekt for kosmetik-industrien, som omsætter for svimlende milliardbeløb.
En meget stor (MEGET stor) procentdel af prisen på din parfume relaterer dog til markedsføring og emballage, og det er måske i grunden en lidt usund udvikling.
Ægte æteriske olier, som oprindeligt var basen for parfume og plejeprodukter, består af meget andet end selve aromaen. I aromaterapi er den dejlige duft blot en sidegevinst - her er fokus på alle de andre positive effekter (både dokumenterede og udokumenterede), som plantestofferne kan bidrage med. Og alt det går du glip af med syntetiske stoffer, som i princippet bare er billig tom skal og staffage.
Derfor er der de senere år begyndt at danne sig en modtrend - som man ofte ser det på alle livets områder. Ikke al udvikling er nødvendigvis en god udvikling.
Besøger du den lokale parfumeshop, er der i dag hylder med parfume og kropspleje med "naturligt indhold". Og disse hylder fylder mere i butikkerne år for år.
Det er et udtryk for, at flere og flere bliver bevidste om, at det ganske enkelt er mere sikkert (og måske også mere gavnligt) at bruge naturlige midler.
Men det er dyrt at købe - i det mindste indtil videre. Et eksempel er nærende olieblandinger til hud og hårpleje, som rask væk sælges til 2-300 kroner for 30 ml. (Der er altså desværre firmaer, der slår plat på den nye trend...)
Men tag et kig på ingredienslisten: Det er typisk helt basale olier, som du sagtens selv kan indkøbe (f.eks. her på RenOlie) og blande efter ønske - til en brøkdel af prisen i parfumebutikkerne.
Og har du lyst til at tilsætte en dejlig duft, er der i omegnen af 80 rene naturlige æteriske olier i sortimentet, du kan kombinere og tilsætte efter lyst og behov.