Spredning af æteriske olier ved hjælp af ultralyd er en både billig og effektiv metode, som for alvor har fundet indpas i dagligdagen hos mange.
Virkemåde for en ultralyds-diffuser
Hjertet i en ultralyds-diffuser er en lille metalplade, som vibrerer flere tusinde gange i sekundet. Vibrationerne er meget små, og stort set ikke hørbare for det menneskelige øre. Når en blanding af vand og æteriske olier kommer i forbindelse med metalpladen, vil væsken bliver slået i stykker til mikroskopiske dråber, og danner dermed en kold tåge eller dis, som er svævende.
Det er præcis det samme du kan opleve i naturen, når der er tåget eller diset. Tåge eller dis består simpelthen af vandpartikler, der er så små, at de ikke falder til jorden som nedbør, men i stedet svæver frit rundt i luften.
Metoden fungerer ikke optimalt med ren æterisk olie, der i sig selv bl.a. er for tyktflydende og for koncentreret. Derfor skal olien blandes op med et bærestof, og her er vand helt oplagt. Det er billigt, let tilgængeligt og helt ufarligt - ofte endda ekstra sundt, hvis luften i forvejen er til den tørre side (hvilket ofte er tilfældet i moderne byggeri).
Ulempen ved vand er imidlertid, at det ikke blander sig særlig godt med æteriske olier. Selv om man ryster det godt sammen, vil olien i løbet af kort tid skille sig ud og samle sig i perler ovenpå vandet. Den problematik kommer vi nærmere ind på senere.
Der findes grundlæggende to typer af ultralyds-diffusere. En simpel model, og en lidt mere kompliceret model.
Fordele og ulemper ved de to modeller af ultralyds-diffusere
Den simple model benytter en væge af kunstige fibre, som leder væsken op til ultralydsenheden med den vibrerende metalplade. Her omdannes væsken til tåge og sendes ud i stuen i en retningsbestemt "stråle".
Det svage punkt i denne konstruktion er vægen, som kan blive forurenet og stoppe til, hvis væsken indeholder for mange urenheder. Til gengæld er der ingen mekanik, der kan støje og gå i stykker.
Den komplicerede model benytter sig også af en ultralydsenhed, men i stedet for at benytte en væge, er ultralydsenheden med den vibrerende metalplade simpelthen nedsænket direkte i væsken. Det kræver en kraftigere ultralydsenhed, for den skal kunne sætte en større mængde væske i bevægelse, så der skabes en tåge på overfladen.
Fordelen ved dette er, at det skaber lidt turbulens i væsken, som til en vis grad kan hjælpe med at blande de tilsatte æteriske olier med vandet. Ulempen er til gengæld, at den skabte tåge ikke er helt så kraftig, og derfor vil lægge sig som et tågelag ovenpå væsken.
Derfor kræver den komplicerede model desuden en ventilator, som kan sende den skabte tåge ud i stuen.
Den kraftigere ultralydsenhed og den nødvendige ventilator medfører visse ulemper: For det første larmer de begge, og især ventilatoren kan være en belastende lydforurening. En diffuser med den komplicerede virkemåde er med andre ord IKKE lydløs.
Et andet problem er, at den kraftigere ultralydsenhed og behovet for ventilation mangedobler strømforbruget. Om dette er et problem i praksis, kan altid diskuteres. En simpel ultralyds-diffuser bruger måske for 1 øre strøm i timen, så et forbrug på f.eks. 5 øre i timen er næppe afskrækkende. I alle tilfælde er det i småtingsafdelingen.
Et lidt større problem er, at ventilatoren er en mekanisk anordning, som slides med tiden. Alt efter lejernes kvalitet, vil støjen tiltage i styrke over tid. Støv og korrosion er også en faktor, som med tiden nedslider og ødelægger en ventilator. I sagens natur skal ventilatoren også have direkte luftadgang til væskeoverfladen, så forkert håndtering af diffuseren kan medføre væskespild den modsatte vej - så ventilatoren bliver våd.
Olie og vand kan ikke blandes
Selv om den komplicerede diffuser-model skaber en smule turbulens i væsken og dermed en vis løbende opblanding, ændrer det ikke på, at olie og vand har det "som hund og kat". De to væsker fungerer ikke sammen, og olien vil hele tiden forsøge at klumpe sig sammen i dråber på overfladen. En smule turbulens er ganske enkelt ikke nok til at ryste væskerne tilstrækkeligt sammen og få en ensartet diffuser-oplevelse.
For at få det bedst mulige udbytte af din diffuser, bør du derfor sikre en bedre blanding af de to væsker. De er ikke blandbare, men du kan komme tæt på ved at skabe en såkaldt emulsion. En emulsion betyder blot, at olien er opblandet og jævnt fordelt i vandet i mikroskopiske olie-partikler i stedet for store dråber på overfladen.
For at opnå dette, skal olien først opløses med et opløsningsmiddel, og det kan f.eks. være almindelig husholdningssprit, isopropylalkohol eller hvad du nu lige har adgang til af alkohol. Disse opløsningsmidler har ganske vist en lugt af denaturering, men da det er små mængder, der skal til, bør det ikke forstyrre din samlede oplevelse. Du kan evt. bruge en billig vodka, hvis det skal være helt lugtfrit, men der skal lidt mere til, da den typisk "kun" indeholder 40% alkohol.
Den ideelle fremgangsmåde er, at du bruger ca. 1 ml sprit for hver dråbe æterisk olie. Hæld alkoholen op i et lille snapseglas eller lignende, og tilsæt så det ønskede antal dråber æterisk olie. Efter en let omrøring har du nu en opløsning af alkohol og æterisk olie. Alkoholen ødelægger ikke oliens mange gode egenskaber, men fortynder den blot. Samtidig er alkohol fint blandbart med vand, og det er årsagen til, at tricket virker.
Alkohol/olie-blandingen hældes nu over i vandet i diffuseren. Du vil se, at vandet bliver nærmest mælkehvidt. Det skyldes, at olien nu er jævnt spredt ud i alt vandet i mikroskopiske partikler. Når vandet senere skal omdannes til tåge af ultralydsenheden, vil du få en jævn fordeling af vand og æterisk olie gennem hele forløbet fra start til slut.
Brug gerne demineraliseret, destilleret vand
I Danmark har vi heldigvis noget af det reneste vand i hele verden - direkte fra hanen. Naturligt vand indeholder både salte, kalk og andre mineraler, og det er superfint og sundt i drikkevand. Problemet er dog, at disse stoffer har det med at aflejre sig som belægninger, der kan tilstoppe smalle åbninger. Derfor kan eksempelvis dit brusehoved med tiden blive mindre effektivt, og det er også derfor din strygejerns-manual anbefaler at bruge demineraliseret vand i stedet for almindeligt postevand.
Demineraliseret vand er egentlig bare almindeligt postevand, der er kogt. Efterfølgende er dampen opsamlet, kølet ned og kommet på flaske - en såkaldt destillation. Dampen indeholder nemlig kun 100% rent vand - alt salt, kalk og mineraler bliver tilbage i gryden.
Det er stadig bare helt almindeligt vand, men de naturlige "tilsætnings-stoffer", der skaber belægninger, er på denne måde sorteret fra. Demineraliseret vand koster ikke ret meget, og kan købes i enhver dagligvarebutik.
Hvis du konsekvent bruger demineraliseret vand i din diffuser, forebygger du effektivt problemer, som ellers vil kunne opstå på den lange bane.
Almindeligt vandhane-vand med salt og mineraler er dog ikke farligt - og du kan sagtens bruge det i din diffuser også. Vi bruger det jo rask væk i el-kedlen og kaffemaskinen på daglig basis uden de store problemer. Men det betyder, at vi af og til er nødt til at afkalke apparaterne, så de ikke stopper til.
En sådan afkalkning kan også blive nødvendig i din diffuser, hvis du bruger almindeligt postevand. Med jævne mellemrum kan du køre din diffuser igennem med en mild opløsning af vand og hvid eddike, f.eks. 9 dele vand og 1 del eddike. Lad diffuseren køre en halv times tid med opløsningen. Hæld derefter resten ud, og kør en halv time med rent vand, så eddiken lige kan blive renset ud igen.
Eddike lugter en smule skrapt, så stil diffuseren et sted, hvor du ikke lige opholder dig. Det er ikke farligt, men heller ikke ligefrem en nydelse.
Undgå bakterier og svampevækst
Det er nok almen viden, at fugtighed og stillestående vand kan være grobund for bakterievækst og andet usundt. Derfor kommer du ikke udenom at rengøre din diffuser fra tid til anden. Ellers risikerer du, at den står og udspyr usunde partikler og skaber dårligt indeklima, og det er jo ikke meningen.
Heldigvis skal der ikke meget til, for at undgå det. Hvis du benytter vores tip om at tilsætte lidt sprit til olie-blandingen og evt. renser af og til med eddike, er du godt på vej til at holde bakterierne i skak.
Det er også en god ide at udtørre din diffuser helt, så ofte, det er muligt. Hæld eventuelle rester ud, skyl efter og rengør vandbeholder og øvrig indmad bedst muligt med en ren fugtig klud. Aftør gerne med sprit eller lignende for at desinficere alle tilgængelige overflader. Og lad så det hele tørre ud. Lad top og bund være adskilt, så al fugt kan fordampe.
Hvis din diffuser er af væge-typen, kan du typisk også afmontere vægerne - det er nogle "tamponer" i kunststof. Hvis de fungerer fint, kan du bare lade dem tørre ud. Men det kan også være fint at give dem en dybdegående rens engang imellem. Læg dem f.eks. i blød i sprit, så eventuelle rester af æteriske olier kan blive opløst og skyllet ud.