Handelsbetingelserne danner grundlag for købsaftalen, og du skal godkende dem som vores fælles aftalegrundlag, for at kunne foretage et køb hos RenOlie.dk.
Betingelserne er i store træk udarbejdet efter almindelige danske standarder, men vi opfordrer alligevel til, at du lige løber dem igennem før køb.
Generelle oplysninger
RenOlie ApS
CVR: 36450061
Vestergade 12, 1. th., 6200 Aabenraa
Email: info@renolie.dk
Tlf.: 31141412
Betaling
Hos RenOlie kan du betale med VISA-Dankort, VISA, VISA Electron, Mastercard og MobilePay samt Google Pay og Apple Pay.
Vi opkræver ikke kortgebyrer, og betaling hæves først på dit kort, når varen pakkes og afsendes.
For institutioner er det også muligt at betale med EAN. Kontakt os i givet fald, da bestilling og fakturering i dette tilfælde foregår manuelt.
Ved køb for minimum 300 kr er der desuden mulighed for at dele betalingen op i rater via Anyday - helt uden renter og gebyrer! Den første rate trækkes med det samme, når ordren ekspederes - de øvrige rater trækkes månedsvis den sidste hverdag i hver måned. Yderligere detaljer og vilkår for brug af Anyday kan findes her: https://da.anyday.io/terms-conditions/shopper
Ved meget små ordrer tillægges et bagatel-gebyr til dækning af emballage og håndtering. Gebyret vil fremgå af indkøbskurven.
Fragt
Ordrer leveres med PostNord til døren eller til pakkeshop/pakkeboks. Vi tilstræber afsendelse af din ordre inden for en hverdag efter bestilling. Hvis der skulle opstå restordre pga. forsinkede leverancer fra leverandører eller andre lagerrelaterede problemer, forsøger vi sammen med dig at finde en god løsning.
Under særlige omstændigheder kan ekspeditionstiden i sjældne tilfælde være lidt længere. Det kan f.eks. være i forbindelse med afvikling af ekstra store ordremængder efter ferier og sammenhængende helligdage eller force majeure, der ligger uden for vores kontrol.
Vi leverer i hele Danmark med undtagelse af Grønland og Færøerne.
Bemærk venligst, at levering til en specifik ønsket pakkeshop ikke kan garanteres 100%. I sjældne tilfælde kan det være nødvendigt at ændre udleveringsstedet, hvis pakkeshoppen f.eks. ikke kan tage flere pakker ind, eller af andre årsager. I sådanne tilfælde vil pakken blive leveret til en alternativ pakkeshop i nærområdet eller direkte til døren (eventuelle ekstraomkostninger til hjemmelevering betaler vi naturligvis).
Vi ekspederer altid pakkerne lynhurtigt, men kan desværre ikke garantere for postgangen. Statistisk set er 95% af alle pakker fremme efter én hverdag, men intet er 100% sikkert.
Hvis forsendelsen er tidskritisk, er det vigtigt, at bestillingen er fremme hos os inden kl 12.00 - så kan vi næsten med sikekrhed nå at få den med i posten samme hverdag. Bestillinger, der indløber efter kl 12.00 kan også ofte nå posten samme dag, men det afhænger af mange faktorer.
Vi kan kun ekspedere og levere på hverdage (samt levere lørdage til pakkeshop). Vær derfor opmærksom på eventuelle helligdage, hvis din leverance er tidskritisk.
Hvis du i ordren specifikt beder om at få pakken stillet et sted på eller ved din bopæl uden kvittering (flexlevering), påtager du dig automatisk selv ansvaret for pakken. Vi erstatter ikke pakker, der evt. måtte bortkomme i den forbindelse.
Vi kan ikke garantere, at posten retter sig 100% efter evt. anvisninger fra din side omkring, hvor pakken skal stilles. Men det plejer at gå godt, og de gør deres bedste :-)
Fortrydelsesret
Som almindelig forbruger har du 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos os.
Fortrydelsesfristen udløber efter 14 dage, regnet fra den dag du har modtaget din vare. Hvis du har bestilt flere forskellige varer i én ordre, men de leveres enkeltvist, løber fristen fra den dag, hvor du modtager den sidste vare.
Hvis du beder om modtagelse af varen via pakkeshop, løber fristen som udgangspunkt fra den dag, du afhenter varen - dog senest på den dato, varen senest skal være afhentet jvf. pakkeshoppens afhentningsbetingelser.
Fristen indebærer, at du har 14 dage fra modtagelsen til at give os besked om, at du vil fortryde dit køb. Beskeden kan sendes via mail til info@renolie.dk.
Du kan IKKE fortryde købet alene ved at nægte at modtage/afhente varen, uden samtidig at give os besked om, at købet fortrydes. Bemærk, at uafhentede eller afviste pakker stadig resulterer i retur-fragtomkostninger, som du skal betale. Bemærk også, at uafhentede og afviste pakker prioriteres meget lavt hos transportørerne, og at tiden for en returnering kan være markant længere end almindelige forsendelser.
Hvis du i forbindelse med dit køb har opnået særlige fordele, kan disse i visse tilfælde bortfalde og blive modregnet i det beløb, du kan få refunderet,
Delvis fortrydelse
Hvis du kun ønsker at fortryde en del af dit køb, er dette også en mulighed. I dette tilfælde er det dog alene varens pris, der kan refunderes. Leveringsomkostninger refunderes ikke, da de dækker den del af købet, som du vælger at beholde.
Hvis du i forbindelse med det oprindelige køb har opnået fri fragt eller andre fordele på baggrund af købet af de varer, som efterfølgende returneres, bortfalder disse fordele og værdien modregnes i det beløb, du får retur.
Returnering
Når du har givet os besked om, at du vil fortryde dit køb, har du yderligere 14 dage til at levere varen tilbage til os (den skal modtages retur inden for 14 dage). Du skal selv betale for at pakken returneres, og det er dig, der hæfter, hvis der opstår en skade under transporten.
Vi modtager kun returpakker, som sendes direkte til os. Vi afhenter IKKE returpakker i pakkeshops og lignende. Du skal kunne dokumentere, at returpakken er nået rettidigt frem til os, så benyt en leverandør, der kræver kvittering for pakkeleveringen.
Varens stand, når du sender den retur
Hvis varen har mistet værdi, og det skyldes, at du har brugt den på en anden måde, end hvad der var nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer, kan du kun få en del af købsbeløbet tilbage. Det gælder også, hvis varen tager skade i forbindelse med returneringen.
Beløbet du kan få tilbage, afhænger af varens handelsmæssige værdi, Ødelagt originalemballage vil f.eks. forringe salgsværdien betydeligt. Det er lovmæssigt bestemt, at sælger vurderer og fastsætter den handelsmæssige værdi.
Hvis varen returneres i ikke-salgbar stand, kan det betyde, at du kun kan få fragtomkostningerne tilbage. Sidstnævnte gør sig f.eks. gældende ved brud af plombering på en emballage. Eksempelvis medfører anbrud på en flaske med olie, at den ikke længere anses for salgbar.
Varer, der ikke tages retur
Som udgangspunkt har du fuld returret, men ikke alle varer er omfattet af dette. Det gælder f.eks. letfordærvelige varer, som mister værdi over relativ kort tid, eller som kan miste værdi ved åbning. Eksempelvis tager vi ikke silica-gel retur, da den kan have optaget fugt ved transport og åbning.
Tilbagebetaling af købsbeløbet
Hvis du fortryder dit køb, får du dine penge tilbage. Hvis varen er værdiforringet, fratrækker vi det beløb, du hæfter for. Eventuelle håndteringsgebyrer er ikke en del af varens pris, og refunderes ikke.
Vi refunderer alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger.
Vi tilbagefører så vidt muligt pengene med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved købet. Vi kan dog tilbageholde betalingen indtil vi har modtaget varen og besigtiget varen, med mindre du sender os dokumentation for, at den er leveret retur. Refusionen vil blive foretaget snarest muligt og senest 14 dage efter returneringen.
Varen sendes retur til:
RenOlie ApS
Vestergade 12, 1. th.
6200 Aabenraa
Vi modtager kun pakker, som sendes direkte til adressen.
Umiddelbar anullering af køb
Hvis du umiddelbart efter bestilling fortryder købet og ønsker at annullere, er det naturligvis muligt uden omkostninger for dig. Det er dog meget vigtigt, at du reagerer hurtigt, da vi ofte (afhængigt af tidspunkt på dagen) plukker og pakker ret hurtigt efter ordremodtagelse med henblik på at kunne levere superhurtigt.
Så snart vi går i gang med at plukke og pakke ordren, tæller "taksameteret" (vores udgifter til arbejdsløn og emballage), og dermed kan ordren ikke annulleres omkostningsfrit. Hvis ordren er plukket, færdigpakket og udleveret til afhentning af transportøren, har vi desværre ikke mulighed for at tilbagekalde den. Du kan naturligvis stadig gøre brug af din almindelige fortrydelsesret, når pakken senere er leveret.
Reklamationsret
Når du handler hos os som forbruger, gælder købelovens regler for varekøb. Det betyder, at du har reklamationsret i 24 måneder.
Hvis din reklamation er berettiget, kan vi vælge at tilbyde enten reparation, ombytning, refusion eller et afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.
Du skal reklamere inden for ”rimelig tid” efter, at du har opdaget fejlen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at fejlen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.
Er reklamationen berettiget, refunderer vi dine (rimelige) fragtomkostninger. Varen skal altid sendes tilbage til vurdering i forsvarlig emballage. Husk også at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.
Hvis reklamationen ikke er berettiget, refunderes fragtomkostninger ikke. Desuden kan du faktureres for medgået tid til eftersyn af varen samt for omkostninger til evt. fremsendelse af varen på ny.
Reklamation og defekt vare sendes til:
RenOlie ApS
Vestergade 12, 1. th.
6200 Aabenraa
Vi modtager kun pakker, der sendes direkte til adressen. Når du returnerer varen, bedes du vedlægge en detaljeret beskrivelse af problemet.
Vi anbefaler, at du fremsender varen som pakke med sporing og krav om modtagerkvittering, således at du kan dokumentere, at varen er nået frem til os. Ansvaret for varen overgår først til os i det øjeblik vi modtager og kvitterer for den.
Leverings- og kontaktoplysninger
I forbindelse med din bestilling er det naturligvis helt afgørende, at du giver os korrekte oplysninger om dine kontaktinformationer (både email, telefonummer og adresse) samt hvor pakken skal leveres - dette ansvar påhviler dig.
I forbindelse med bestilling sender vi altid en ordrebekræftelse til den anviste emailadresse, som indeholder en kopi af de oplysninger, du har givet os. Det er vigtigt, at du med det samme kontrollerer oplysningerne og informerer os, hvis du opdager at have indtastet forkerte eller fejlbehæftede oplysninger.
Hvis du ved en fejl oplyser en forkert emailadresse (eller dit email-system kategoriserer vores ordrebekræftelse som spam), er det dit ansvar at reagere på problemet. Vi sender bekræftelsen med det samme, så hvis du ikke modtager en respons indenfor kort tid, bør du reagere og kontakte os for at få sagen afklaret.
Men tjek først dit spam-filter - her findes ordrebekræftelsen som regel, hvis du ikke modtager den direkte i indbakken og i øvrigt har oplyst korrekt emailadresse. Vi har desværre IKKE indflydelse på, hvordan dit email-program håndterer mails fra os. Det afhænger af det valgte email-program og de indstillinger du evt. har foretaget.
Vi bruger desværre en del tid på at gætte og rette fejlagtige postnumre, emailadresser mv., men dette er KUN en uforpligtende service med henblik på at hjælpe og gøre din dagligdag lidt lettere. I sidste ende er det altid dit ansvar at formidle korrekte oplysninger, tjekke ordrebekræftelsen og sørge for, at vi kan ekspedere din ordre som ønsket.
Eventuelle problemer, meromkostninger og forsinkelser som skyldes forkerte eller manglende oplysninger i forbindelse med ordreafgivelsen, påhviler altid dig som kunde.
Usædvanligt store ordrer
Hvis du bestiller usædvanligt store mængder af en given vare, så vi af den grund er nødt til at bestille ekstra varer særskilt hjem til lager, kan vi i nogle tilfælde stille krav om forudbetaling, selv om der kan være lidt leveringstid.
Situationen kan typisk opstå, hvis du som erhvervskunde har brug for større mængder af en given vare. Du vil i alle tilfælde blive informeret på forhånd om ekstra leveringstid mv. og kan muligvis også have behov for at kontakte os på forhånd, hvis lagerstyringen forhindrer dig i at bestille den ønskede mængde varer direkte i onlineshoppen.
Lagerbeholdning og lagerstyring
Vi tilstræber altid at have alle varer på lager, men det er desværre ikke altid muligt, hvis en leverandør f.eks. ikke kan levere. Forhør gerne nærmere om forventet leveringstid, hvis en given vare er midlertidig udsolgt.
Vi prøver så vidt muligt at have en retvisende lagerstyring, således at du vil blive bremset i købsprocessen, hvis du forsøger at bestille flere varer, end der aktuelt er på lager.
Lagerstyringen kan dog desværre svigte fra tid til anden, f.eks. pga. defekte varer som må kasseres og lignende. Du kan derfor i sjældne tilfælde komme ud for, at systemet lader dig bestille en vare, som reelt ikke er på lager. I sådanne tilfælde vil vi altid straks kontakte dig med henblik på at finde alternative løsninger - f.eks. refusion af købsbeløbet, alternative produkter eller efterlevering af det manglende.
Transport- og beskyttelsesemballage
De fleste af vores produkter leveres uden emballage, men visse varer kan dog være individuelt emballeret i ekstra beskyttende emballage fra producentens side eller efter vores skøn.
I sådanne tilfælde skelner vi mellem emballage, som er en væsentlig og integreret del af produktet i modsætning til emballager, som primært tjener til tranpsortbeskyttelse.
Som eksempler kan f.eks. nævnes en mobiltelefon i en luksuriøs boks i modsætning til et billigere produkt i et tyndt plast- eller kartonomslag. Mobiltelefonens æske kan betragtes som en væsentlig del af produktet, hvorimod et plast/karton-omslag eller en tynd papæske udelukkende er tilføjet som en beskyttende foranstaltning, og ikke som sådan er en integreret del af produktet.
Hvis emballagen primært er en transportbeskyttelse og dermed ikke en integreret del af produktet, kan emballagen ikke forventes at være fejlfri, selv om produktet er fabriksnyt. Der vil i nogle tilfælde kunne forekomme kosmetiske småfejl som skrammer og ridser, bøjede kanter og lignende, eller vi kan have brugt genbrugsemballage som ekstra beskyttelse. Når blot det egentlige produkt er intakt og fejlfrit, anses varen som værende i orden ved levering.
Som forbruger kan du dog selvfølgelig altid fortryde dit køb efter de almindelige regler - også selv om dit valg skyldes transportemballage med kosmetiske fejl eller af hvilken som helst anden årsag. I givet fald anbefaler vi, at du sikrer dig billeddokumentation af den stand, hvori varen er modtaget, da du ved returnering ellers i nogle tilfælde vil kunne hæfte for yderligere beskadigelser.
Persondatapolitik
Vi har brug for følgende oplysninger, når du handler hos os: Navn, adresse, tlf.nr. og emailadresse.
Vi registrerer og videregiver de personoplysninger, som er nødvendige for at kunne levere varen til dig.
Personoplysningerne registreres hos RenOlie, og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes. Vi samarbejder herudover med fragtselskaber, som opbevarer og behandler data. Virksomhederne behandler udelukkende oplysninger på vores vegne og må ikke bruge dem til egne formål.
Du har ret til at få oplyst, hvilke oplysninger vi behandler om dig. Hvis du mener, at oplysningerne er unøjagtige, har du ret til at få dem rettet. I nogle tilfælde har vi pligt til at slette dine persondata, hvis du beder om det. Det kan f.eks. være hvis dine data ikke længere er nødvendige i forhold til det formål, som vi skulle bruge dem til.
Du kan også kontakte os, hvis du mener, at dine persondata bliver behandlet i strid med lovgivningen. Du kan skrive til os på: info@renolie.dk.
Forbehold
RenOlie tager forbehold for tastefejl i priser og beskrivelser.
Produktbilleder er kun til illustrative formål. Det er selve varebeskrivelsen, der er den gældende beskrivelse af en given vare. Det tilstræbes, at produktbilleder gengiver varen bedst muligt, men der kan være mindre afvigelser, og i nogle tilfælde er produktbilledet kun illustrativt eller stemningsskabende.
Bemærk, at farver ikke altid vises ens på forskellige skærme og medier. Du skal derfor være forberedt på, at den reelle farve på et produkt i nogle tilfælde kan afvige fra den farve, der opfattes ud fra produktbilledet.
Alle informationer på websitet RenOlie.dk er retvisende efter bedste evne, men RenOlie påtager sig intet ansvar. Det gælder også for vejledninger, opskrifter og råd, der kan findes på websitet eller er indhentet fra RenOlie.dk på anden vis.
Ingen af de produkter, der sælges fra RenOlie.dk, er beregnet til indtagelse - de er kun til udvortes brug.
Naturprodukter bør ikke træde i stedet medicinsk behandling, men kan ofte bruges som supplement. Følg altid eventuelle anvisninger fra din læge, og spørg lægen til råds, hvis du er i tvivl om, hvorvidt et naturprodukt er velegnet som supplement i din situation.
Klageadgang
Hvis du som forbruger vil klage over dit køb, skal du kontakte os på info@renolie.dk. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du sende en klage til:
Center for Klageløsning
Nævnenes Hus
Toldboden 2
8800 Viborg
www.forbrug.dk
Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens online klageportal her - http://ec.europa.eu/odr
Handelsbetingelserne er senest opdateret d. 19/9-2025