https://renolie.dk/shop/69-silica-gel/526-silica-gel-stofpose-med-10-gram/Silica gel (eller kisel-gel) er et kunstigt skabt, porøst sten-materiale, der består af siliciumdioxid (SiO2), også kaldet silica eller kisel. Almindeligt sand, kvarts og glas består også af siliciumdioxid, som er et af de mest udbredte stoffer på jordkloden.
For at skabe silica gel, behandles silicaen i en kompleks proces, der resulterer i en såkaldt xerogel, som derefter indtørres og evt. formes.
For nemheds skyld bruger man bare det forkortede navn silica gel om det færdige produkt. Navnet snyder dog, for det færdige produkt er på ingen måde gelé-agtigt. Det er hårdt som sten, og det er reelt også sten, kemisk set.
Den mest almindelige form for silica gel på markedet er små kugler eller perler med en diameter på 2-5 mm.
Du kender helt sikkert silica gel fra de små poser, der følger med alle mulige varer, lige fra fodtøj til elektronik. De ser ud som vist på billedet nedenfor. Måske har du aldrig åbnet sådan en pose, men den indeholder altså små kugler af silica gel.
Poserne ser ikke ud af meget, men de er helt eminente til at opsuge overskydende fugt pga. indholdet af silica gel. Måske vidste du det allerede, men ellers ved du det nu.
"Men hvordan kan en pose små sten dog opsuge fugt?", spørger du sikkert. Og det er et rigtig godt spørgsmål!
Svaret er lidt mere komplekst end som så, men det er super-spændende, så hæng på i næste afsnit...
Hvordan virker silica gel?
Hvis du har spildt vand på bordet, og derefter drysser en håndfuld fint tørt sand ud over "vandpytten", ved du sikkert allerede, hvad der vil ske: Sandet opsuger vandet, og du vil stå tilbage med en håndfuld vådt sand.
Du ved selvfølgelig godt, at de enkelte sandkorn (som jo er sten) ikke opsuger vandet som sådan, men vandet "opsuges" og bindes alligevel i den store overflade og alle mellemrummende mellem de små sandkorn.
De fleste af os vil nok sige, at sandet absorberer vandet, men det er faktisk det forkerte udtryk, strengt videnskabeligt set. Sandet adsorberer i stedet vandet, dvs. suger det til sig på ydersiden af sandkornene.
Hvis du havde brugt et viskestykke til at tørre vandet op, ville der være tale om absorbtion. Viskestykket ville absorbere vandmolekylerne i sine fibre helt ned på mikrosskopisk niveau.
Sand kan til gengæld ikke absorbere noget som helst! Det er jo sten. Men sand kan i stedet adsorbere, dvs. binde vandet på ydersiden og mellem sandskornene. Og jo finere sandet er, desto mere effektivt "suger" det vandet op.
Årsagen til, at vandet søger ind mellem sandskornene er noget langhåret fysik, som vi ikke skal gå ind i her. Men de fleste af os ved instinktivt, at det nu engang er sådan, sand fungererer i praksis.
Silica gel er en form for "super-sand" som har en meget større (adsorberende) overflade, end øjet lige kan opfange. Prøv lige at se, hvordan overfladen på en enkelt silica gel-kugle ser ud under mikroskop:
Set med det blotte øje er gel-kuglerne glatte og fine, men på mikroskopisk niveau er de fremstillet på en måde, så stenmaterialet er ekstremt porøst med utallige hulrum og porer hele vejen igennem, og dermed forsynet med et kæmpestort overfladeareal.
Almindeligt sand har næsten helt glatte kanter og sider uden betydelige hulrum - selv på mikroskopisk niveau.
Sådan virker silica gel - del 2
De fine porer i silica gel måler kun omkring 5 nanometer (5 milliontedele millimeter) i diameter, så de er virkelig små. Men vandmolekyler måler kun en tiendedel af det, så de kan sagtens komme ind overalt og lægge sig i et ultratyndt lag.
Du har sikkert prøvet at have en gryde kogende vand i gang og bemærket, hvordan vanddampen sætter sig på alle overflader i omgivelserne. Dampen vil ikke afsætte sig et bestemt sted, men fordeles ligeligt på alle overflader i nærheden.
Og det er faktisk forklaringen på, hvorfor silica gel er så eminent god til at opsuge fugt. De mange sprækker og hulrum gør, at blot et enkelt gram silica gel har en overflade på imponerende 800 kvadratmeter! Det kan være svært at forstå, men det hele foregår på et mikroskopisk niveau, som næsten er umuligt at forholde sig til.
Sagt på en anden måde: Pga. de mange hulrum, svarer overfladearealet i en teskefuld silica gel til en hel fodboldbane! Og på en så stor overflade kan der altså sidde rigtig meget vanddamp, relativt set.
Så når der f.eks. ligger en lille uanseelig pose silica gel i en æske med et par sko, er realiteten (hvor utroligt det end kan lyde), at silica gel'en faktisk står for rundt regnet 99,99% af de tilgængelige overflader i skotøjsæsken og skoene. Så hvis der er overskydende vand i luften i den lukkede æske, vil det primært afsættes på fladerne i silica gel'en, og ikke på de dyrebare lædersko. Rent ud sagt genialt - ikke sandt?
De små poser kan have forskellig udformning, men ligner som oftest dem på billedet ovenfor, evt. i forskellige farvenuancer. Der står bl.a. "Desiccant", som betyder noget i retning af "fugtsuger", men det ved vi jo allerede.
Derudover er der påtrykt advarslen "Do not eat" (spis ikke), men det er nok mest for en sikkerheds skyld. I teorien sker der nemlig ikke noget ved at spise silica gel, eftersom det jo bare er en form for sand.
Det ryger lige igennem systemet og kommer ud i den anden ende. Men da silica gel'en ikke er produceret som en fødevare, kan den være forurenet med diverse snavs, så det er nok meget fornuftigt ikke at spise den trods alt. Der er alligevel heller ingen ernæring eller smag i kuglerne.
Til sidst står der som regel også altid "Throw away" (smid væk) på poserne, men det skal du IKKE lytte til. Silica gel er nemlig det pureste guld - næsten da. Du kan i hvert fald have meget nytte af de små kugler. Det ser vi nærmere på senere i artiklen. Gem dem i stedet i skuffen, for de kan genbruges!
Det kan dog ikke betale sig at bestille dyre tasker og sko, bare for at samle de små poser sammen. RenOlie giver dig heldivis mulighed for at købe ekstra poser med silica gel til billige priser.
Rå silica gel
Som alternativ til de runde kugler fås silica gel i øvrigt også som grove uforarbejdede krystaller. De er billigere, men indeholder typisk mere støv, og det er ikke uproblematisk...
De uforarbejdede krystaller fungerer i princippet lige så godt som kuglerne, men produktet som helhed indeholder flere støvpartikler. Selv om det er et naturprodukt, skal du dog helst undgå at indånde støvet.
Silicastøv er skadeligt for lungerne, uanset om det kommer fra silica-gel eller fra f.eks. stenbrud, byggepladser eller grusgrave, hvor problemet er almindeligt kendt.
Støvpartiklerne er mikroskopiske, og langtidspåvirkning kan resultere i lungesygdommen silikose, også kendt som "støvlunger".
Silica gel er i øvrigt et meget vidt begreb, da gel'en fremstilles i mange forskellige varianter til forskellige formål. Du kan derfor ikke automatisk gå ud fra, at produktbetegnelsen "silica gel" er dækket af de varianter, der nævnes her i artiklen.
Den silica gel, du kan købe her på RenOlie, er dog grundigt testet på vores eget laboratorie, og lever 100% op til beskrivelserne i artiklen.
Hvis du er interesseret, har vi selvfølgelig billig silica gel i rå form.
Langsom, men effektiv affugtning
Træerne vokser desværre ikke ind i himlen, for silica gel optager ikke vand lynhurtigt som en svamp. Det er derimod en langsom proces, hvor kuglerne gradvist optager og akkumulerer overskydende vanddamp fra den omkringliggende luft.
Hvis luftfugtigheden er ekstremt høj, kan silica gel blive mættet med vand i løbet af få dage, men ved mere normale luftfugtigheder kan gel'en være virksom i uger, måneder eller år.
Silica gel er derfor ikke velegnet til hurtige opgaver som f.eks. tøjtørring eller opsugning af spildt væske. Derimod brillierer den på den lange bane!
Silica gel kan optage en mængde vand svarende til ca. 40% af sin egen vægt, men så er den også fuldstændig mættet og virker ikke længere affugtende.
De fleste materialer opsuger vand ved almindelig absorbering, og svulmer op i takt med, at de optager vandet. Sådan er det imidlertid ikke for silica gel. Som tidligere nævnt adsorberer kuglerne vandet, som blot sætter sig i de mange hulrum og overflader, som allerede er skabt på forhånd. kuglerne er stenhårde, og bibeholder derfor deres oprindelige størrelse.
Genbrug af silica gel
De fleste tror, at de vandmættede kugler er ubrugelige, og smider dem derfor ud. I den forbindelse kan det nævnes, at kuglerne rent miljømæssigt er helt uproblematiske - de består blot af stenmateriale, og kan uden videre smides ud med almindeligt affald.
Men hvorfor ikke genbruge det geniale fugtsugende materiale? Du ved sikkert, at vand fordamper hurtigere ved stigende temperaturer, så løsningen er næsten oplagt: Opvarm kuglerne, og vandet vil fordampe. Simpelt og ligetil.
Når vandet er fordampet, er den tilbageværende silica gel regenereret og fuldstændig som ny. I teorien kan gel-kuglerne genbruges uendeligt.
Dog er der lige en enkelt ting, du skal være opmærksom på: Den fine porestruktur i kuglerne er lidt skrøbelig, og den kan gradvist blive ødelagt, hvis vandet tvinges alt for hårdhændet ind og ud af porerne.
Det betyder helt konkret, at fordampning af vandet skal ske lidt "forsigtigt", dvs. uden brug af alt for høje temperaturer. kuglerne tåler teoretisk set op til 200 grader, men så presser man også deres delikate strukturer. En god tommelfingerregel er at sigte efter 100-120 grader. Det ligger tilpas over vandets kogepunkt, så der kommer fart på fordampningen, men omvendt ikke mere end at kuglernes fine poretrukturer kan følge med og holde stand.
"Hastighedsbegrænsningerne" gælder faktisk også den modsatte vej - altså når kuglerne skal optage fugt. Det må ikke gå for hurtigt, for så kan porestrukturen kollapse. I praksis er det ikke et problem, fordi vanddamp optages over lang tid.
Men du kan evt. teste teorien ved at smide en teskefuld helt tør silica gel ned i en kop med lidt vand i bunden. kuglerne vil begynde at "syde" hørbart, og nogle af dem vil sandsynligvis direkte splintre. Det er resultatet af, at vandet simpelthen "fosser" ind i kuglerne med så stor kraft, at den fine porestruktur kollapser.
Regenerering / "opladning" i praksis
I praksis kan du bruge en almindelig bradepande, hvor kuglerne (eller poserne med kugler) bredes ud i et tyndt lag. Sæt dem i ovnen ved 120 grader et par timer, hvorefter alt vandet bør være fordampet. Alt efter ovntype kan det måske være en ide at åbne ovnlågen af og til, så den fugtige luft lettere kan komme ud af ovnrummet.
Eftersom temperaturen er relativt lav, koster det ikke ret meget strøm at have ovnen kørende et par timer. Det beløber sig ikke til mere end 2-3 kroner, så det er til at overse.
Prisen er nogenlunde den samme, uanset om du tørrer en enkelt perle eller tusindvis på én gang, så det er selvfølgelig mest økonomisk at tørre en lidt større portion ad gangen.
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt din silica gel er helt regenereret efter en tur i ovnen, kan du veje dem før og efter (se mere senere i artiklen).
Mikroovnen er også en mulighed, men her er det næsten umuligt at styre temperaturen. Tørring skal foregå på absolut laveste indstilling, men der vil alligevel opstå skader på nogle af kuglerne, og det er også sværere at vurdere, hvor lang tørretiden skal være. Mikroovnen anbefales derfor ikke.
Hvis du arbejder med de små poser med gel, består selve posen typisk af noget åndbart papiragtigt materiale. Der sker ikke noget ved at smide den type poser direkte i ovnen (evt. med en smule reduceret varme over lidt længere tid), men hvis du er mere tryg ved det, kan du også bare rive posen op og hælde kuglerne af silica gel ud. Normalt er de gennemsigtige eller hvide.
Som udgangspunkt betyder farven ikke det store, men hvis de er blå eller pink, skal du hellere smide dem ud (som farligt affald). Det kan nemlig være tegn på, at de er farvet med giftigt materiale - mere om det senere i artiklen.
Hvis kuglerne er brune, er de lavet af ler. Denne type er ikke lige så effektiv som silica gel. Funktion og brug af ler-produkter er anderledes end silica gel, og vi vil ikke komme nærmere ind på emnet i denne artikel
Det bliver mere og mere almindeligt at farve kuglerne med almindelig farve uden nogen særlig funktion - bare fordi de ser flottere ud. Derfor kan det være lidt svært at vide, hvad der er op og ned. Som udgangspunkt er de helt transparente eller hvide kugler sikre at bruge, og det gælder normalt også kugler med orange og grønne nuancer (se senere om kugler med farve-indikator).
Opbevaring af silica gel
Når du har tørret eller regenereret din silica gel, er det selvfølgelig vigtigt, at du ikke bare stiller den til side i en åben skål. Her vil den jo ligge og trække fugt ud af omgivelserne, og dit tørringsarbejde vil ganske langsomt elimineres.
Opbevar i stedet din gel i en tæt lukket plastikpose, og klem gerne luften ud, før den lukkes helt. På den måde sikrer du, at silicaen er knastør og potent, når du senere skal bruge den.
Du kan selvfølgelig også bruge en luftæt bøtte til opbevaring, men så helst en bøtte uden alt for meget "overskuds-luft". Desto mere luft du lukker inde sammen med silica gel'en, desto mere fugt følger der med - fugt, som gel'en straks vil gå i gang med at opsuge.
Hvordan kan man vide, om silica gel trænger til regenerering?
Eftersom almindelig silica gel hverken skifter farve eller form ved optagelse af vand, kan du ikke visuelt konstatere, om de er helt tørre eller fyldt med vand. Selv om de evt. er fyldte med vand, vil de stadig føles tørre på overfladen, så du kan heller ikke føle dig frem.
Den eneste måde du kan holde styr på status, er ved at veje en portion i tør tilstand og derefter kontrolveje senere. Hvis du har 100 g tør silica gel i en pose, ved du, at posen senere vil veje ca. 130-140 gram, når silica gel'en er fyldt op med vand. Du kan f.eks. bruge præcisionsvægten, der er vist nedenfor - den er billigt til salg her på RenOlie :-)
Man har faktisk fundet på at tilsætte fugtpåvirkeligt farvestof til silica gel, så man visuelt kan se status - ganske smart. Farvetilsætningen er dog en fordyrende proces, så de almindelige små poser med gel indeholder normalt den billige ufarvede slags. Farvningen reducerer også gel'ens effektivitet en smule.
Tidligere brugte man kobolt som farvestof. Det giver kuglerne en blå farve i tør tilstand, som skifter gradvist til pink, efterhånden som de mættes med vand. Kobolt er dog giftigt, så her i EU er det for længst forbudt til farvning af silica gel.
I stedet bruger man nu hovedsageligt det relativt ufarlige farvestof methyl violet. Farvestoffet bruges også medicinsk, men hovedsageligt som farve til tekstil og papir.
Methyl violet gør kuglerne orange i tør tilstand. Efterhånden som de mættes med vand, skifter farven gradvist til grøn, og en dyb mørkegrøn farve indikerer, at kuglerne er helt mættede.
Et lille sparetip: Hvis du gerne vil have farveindikation på din silica gel, men ønsker at slippe billigst muligt, kan du vælge at lave en portion med en blanding af farvede og ufarvede kugler. Det kunne f.eks. være 10% farvede og 90% ufarvede. Det er stadig nemt at se indikatorfarven, og du slipper væsentligt billigere i forhold til at bruge 100% farvede kugler.
Du kan selvfølgelig også købe silica gel med farveindikator her på RenOlie.
Lidt historiske facts om silica gel
Man har kendt til silica gel fra helt tilbage i 1640'erne. Dengang brugte man det ikke til noget, men fandt det fascinerende. Under første verdenskrig blev det bl.a. brugt i gasmasker pga. dets adsorbtionsevne. Silica gel kan nemlig også adsorbere giftige gasser og dampe.
Silica gel blev dog først industrielt interessant fra 1918, da kemiprofessoren Walter A. Patrick fra Johns Hopkins University opfandt og patenterede en metode til syntetisk massefremstilling.
Men hvad kan silica gel så bruges til?
Det mest oplagte formål er uden tvivl opsugning af fugt fra luften i lukkede rum, poser, kasser og containere med henblik på at beskytte fugtfølsomme varer. Langt det meste silica gel anvendes på denne måde.
Da silica gel både er relativ billig og kan genbruges, er der al mulig grund til at "fråse" med det. Brug det til alle mulige formål, hvor hensigten er at pakke ting ned og gemme dem til senere.
Silica gel er også genialt som rustforebyggende foranstaltning, f.eks. i lukkede værktøjskasser, der står i en garage eller andre fugtige steder.
Gel'en er også meget brugt til beskyttelse af elektronik og andet kostbart udstyr. Hav f.eks. altid silica gel i din fototaske, så den holdes helt fugtfri.
Har du fugtsugende varer som f.eks. mel, salt, sukker, ris og lignende, kan en smule silica gel være med til at forlænge holdbarheden og forebygge klumpning og generel fugtoptagelse.
Hvis du pakker tøj eller tekstiler ned i lufttætte poser til opbevaring, er silica gel også næsten et must, hvis du vil sikre dig mod fugtskader og dårlig lugt.
3D-printere er blevet meget udbredte de senere år, og også her spiller silica gel en væsentlig rolle. Selve print-materialet (filamentet) kan nemlig optage fugt, hvilket gør printet dårligere. Mange bruger derfor silica gel, som pakkes ned sammen med filamentet, så det holdes tørt og velfungerende.
Du kan også købe poser med silica gel til at have liggende oppe ved bilens forrude (se billede senere i artiklen). Det giver en god affugtning og sikrer en rude uden dug på indersiden. Sådan en pose kan du i øvrigt sagtens lave selv: Du skal bare bruge en pose af stof eller lignende åndbart materiale - og så selvfølgelig en god portion silica gel.
Silicagel er også eminent til tørring af blomster. Det speeder tørreprocessen op, sammenlignet med almindelig lufttørring. En hurtig tørring bevarer bedre blomsternes form og farve.
Placer blomsterne i en lukket kasse eller pose sammen med masser af silicagel, og lad processen køre nogle dage eller indtil blomsterne er helt tørre. Brug helst løse silicagel-kugler eller kom dem i åndbare poser. De små silica-pakker af papir har for lang reaktionstid til blomstertørring.
Hvis du vejer blomsterne inden tørring, har du en god rettesnor for, hvor meget silica gel, der skal bruges (det meste af blomsternes vægt er jo vand), Da silicagel'en maksimalt kan rumme ca. 40% vand, skal du altså som minimum bruge en mængde silica gel svarende til 2-3 gange blomsternes vægt. Altså f.eks. 30 gram silica gel til 10 gram blomster.
Det er dog en god ide at bruge væsentlig mere silicagel, da det gør tørreprocessen mere effektiv.
Det er imidlertid ikke kun vanddamp, de små kugler kan optage. Som tidligere nævnt har de også spillet en rolle i krigssituationer til opsugning af giftgas og andre giftige dampe.
Selv om dine sure sko eller sportstøjet i tasken nok ikke kan klassificeres som deciderede giftgaskilder, kan lugten alligevel være ubehagelig, og her kan en god portion silica gel gøre en betydelig forskel.
De små vidunderkugler bruges også i forbindelse med opbevaring af skrøbelige museumsgenstande som f.eks. gamle bøger og pergament. Den slags artifakter tåler ikke udsving i luftfugtigheden, så derfor lukkes de inde i en montre sammen med rigelige mængder silica gel, som holder luftfugtigheden konstant.
Alt i alt er anvendelsesmulighederne næsten uendelige, så sæt fantasien i sving og find på flere situationer, hvor silica gel vil kunne gøre en positiv forskel.
Kender du i øvrigt tricket med at tørre mobiltelefonen i ris, hvis den er blevet våd? Det er en ret udbredt ide, men Apple fraråder det på det kraftigste, da der kan komme små rispartikler ind i elektronikken. Men hvad gør man så!?
Man bruger selvfølgelig en god portion silica gel. Den er næsten skabt til formålet. Placer mobiltelefon og silica gel i en lukket beholder og giv det et par dage...
Sådan bruger du silica gel
Det er vigtigt at forstå, at silica gel fungerer bedst i et lukket, afgrænset "rum" som f.eks. en kasse, en pose eller lignende. Her kan gel'en kontrollere fugten og gøre luften tør.
Du kan ikke stille en skålfuld silica gel i stuen og forvente, at den generelle luftfugtighed daler nævneværdigt. Stuen vil jo hele tiden blive forsynet med ny frisk (og fugtig) luft, så det er en kamp, der ikke kan vindes.
En anden vigtig pointe er, at silica gel'en har brug for at være i kontakt med luften, hvis den skal kunne gøre en forskel. Den fungerer f.eks. fint i de små velkendte åndbare pakker af papirsmateriale eller kunststof. Til gengæld duer en lufttæt plastikpose ikke som beholder for gel'en.
Hvis du selv vil "konstruere" en større og mere effektiv pose med silica gel, skal det altså være en pose af stof eller lignende åndbart materiale. En gammel sok (uden huller!) er f.eks. helt perfekt til formålet.
Alternativt kan du også sagtens bruge kasser eller bøtter med en masse små huller i. Hovedsagen er, at den fugtige luft kan komme i kontakt med gel'en, så fugten kan suges ud.
Hvis du bruger den orange gel med fugtindikator, er det selvfølgelig en fordel, at den er synlig på en eller anden måde, så du slipper for at skulle åbne for posen for at tjekke status. En god løsning kunne f.eks. være en gennemsigtig pose af tyl eller organza, eller en transparent plastbeholder med små huller i.
Er du god til at sy, kan du også lave en stofpose med et lille vindue af plastik, tyl, organza eller lignende. Billedet nedenfor viser en stofpose med orange kugler, der sælges til brug i bilens forrude. Her er der indsyet et vindue af plastik.
Posen er fundet på en udenlandsk hjemmeside, og koster i øvrigt "spidsen af en jetjager", så lav hellere din egen version.
Færdigpakkede poser af papir eller plast - hvilken løsning er bedst?
Hvis du foretrækker de små færdigpakkede poser, findes der hovedsageligt to typer på markedet: Poser af papirsmateriale eller poser af plastbaseret stofmateriale.
Poserne af papirsmateriale er de billigste, og de fungerer sådan set udmærket. Problemet er dog, at papir ikke holder evigt, og derfor vil selve poserne kun kunne genanvendes et begrænset antal gange, før papiret bliver "slidt op".
Selve indholdet af silica gel kan dog fortsat genbruges i det uendelige, så gem kuglerne, selv om papirsposen skulle være udtjent.
En anden mindre ulempe ved papirsposer er, at de ikke er særlig luftgennemtrængelige. I praksis er det ikke et problem i det lange løb, hvor de er akkurat lige så effektive som andre løsninger. Men papirsposerne skal bruge længere tid på at opsuge fugt, og det kan i nogle tilfælde være en ulempe, hvis luftfugtigheden ændrer sig hurtigt og markant. De er derfor bedst egnede til langtidsbeskyttelse.
De lidt dyrere poser af plastbaseret stofmateriale er til gengæld næsten uopslidelige, og har en supergod luftgennemstrømning og dermed "hurtig" reaktionstid på store udsving i luftfugtighed.
Poserne er lavet af såkaldt "non-woven" polypropylen-fibre. Stofmaterialet er således ikke vævet som normalt stof, men derimod fremstillet ved at trykke og smelte fibrene sammen til stof. Det koster langt mindre energi, når der ikke skal bruges væve-maskiner, og polypropylen-fibre er desuden utrolig miljøvenlige.
Billedet ovenfor viser et eksempel på en pose af non-woven polypropylen. Stoffets udformning kan variere ganske meget, men ofte vil der være en form for mønster eller struktur, og det vil føles relativt blødt og lidt filt-agtigt.
En yderligere fordel ved polypropylen er, at fibrene ikke optager fugt og er fuldstændig resistente mod bakterievækst.
Når du står med poserne i hånden, vil du ikke være i tvivl. Papirsposer føles og opfører sig som papir, mens stofposerne føles mere som plast og stofmateriale. De små poser, der er afbilledet tidligere i artiklen, er alle af papirstypen, og det er da også dem, man oftest støder på.
Konklusionen er klar: De plastbaserede stofposer er overlegne på alle parametre. Betal gerne lidt ekstra, og vælg stofposerne, hvor det er muligt. Papirsposerne er til gengæld en udmærket lavpris-løsning, som er fin til ukritiske opgaver med langtidsopbevaring.
Vi har selvfølgelig også silica gel i non woven poser.
Hvor køber jeg silica gel?
Du kan købe den lige her på RenOlie. Vi har alle de nævnte varianter på lager i et bredt udvalg, og til Danmarks bedste priser.
Vi har både kugler og krystaller i løs vægt, samt færdige poser i forskellige typer og størrelser. Klik her og se udvalget af silica gel.
Afrunding
Tak fordi du læste med - det var en halv-lang artikel at komme igennem, så respekt til dig! Hvis du har spørgsmål, som ikke er adresseret i artiklen, er du som altid velkommen til at kontakte os.
Hvis du (mod forventning) skulle støde på faktuelle fejl eller har forslag til, hvordan artiklen kan gøres endnu bedre, hører vi naturligvis også gerne fra dig.