Fennikel-olien er 100% ren uden tilsætningsstoffer af nogen art. Den er fremstillet ved dampdestillation af knuste frø fra Fennikel-planten (Foeniculum Vulgare), høstet i Ukraine. Olien leveres i en mørk glasflaske med 10 milliliter.
Æterisk fennikel-olie har en let, sød, krydret duft, der minder meget om anis eller lakrids med en urteagtig undertone. En værdsat aroma, der både er behagelig og stimulerende.

I aromaterapien anses olien for at være fordøjelsesfremmende og for at bidrage med en følelse af velvære og balance. Fennikel-olie bruges også i hudplejeprodukter målrettet moden hud, hvor den menes at have foryngende egenskaber.
Olien kan bidrage med en sød krydret orientalsk note til parfume og duftblandinger.