Hydrolat

Blomstervand (også kaldet hydrolat eller floralvand) er et sideprodukt fra fremstillingen af æteriske olier. Vores blomstervand er 100% rent, naturligt og økologisk, og uden tilsætning af hverken alkohol, konserveringsmidler eller aroma. Få mere information nederst på siden.

preload spinner

Hvordan fremstilles blomstervand?

De fleste æteriske olier udvindes ved dampdestillation, hvor varm damp ledes gennem plantematerialet - f.eks. blomster eller blade. Når den varme damp efterfølgende kondenseres til vand, vil de æteriske olier flyde ovenpå, og kan tages fra.

Tilbage har vi så det destillerede blomstervand, som er et rigtig lækkert produkt i sig selv. Det indeholder nemlig alle de vandopløselige substanser fra blomsterne. Mange af disse substanser har samme gavnlige virkninger, som vi kender fra de æteriske olier. 

Forskellen er dog, at blomstervandet er langt mildere i både aroma og virkning, og derfor kan den bruges direkte på huden - også i ansigt og hårbund.

Tidligere betegnede man blomstervand som et biprodukt eller restprodukt fra fremstillingen af æterisk olie. Blomstervand er dog blevet så populært, at det i dag betegnes som et “samprodukt” - fordi man er ude efter begge produkter i en produktion.

Kend forskel på blomstervand

De blomstervande vi sælger her på RenOlie er ÆGTE hydrolater fra produktion af æteriske olier. 

Du skal være opmærksom på, at meget blomstervand på markedet ikke er den ægte vare. Ofte er der tale om vand, som er tilsat en smule æterisk olie og evt. alkohol og anden konservering.

Det er på ingen måde den samme vare, og du får slet ikke de milde vandopløselige substanser med, som jo er hele pointen med blomstervand. 

Til gengæld er kunstigt blomstervand utrolig billigt at lave for producenten. Hvis du er tilfreds med en dunk vand tilsat et par dråber æterisk olie, kan du lige så godt lave den selv. Det er nærmest gratis, hvis du har den æteriske olie i forvejen.