Neroli-vand / hydrolat, økologisk, 100ml

79,95 DKK


Baseret på 9 anmeldelser

Lagerstatus: På lager
stk.

Nerolivand er aromatisk vand (hydrolat), der er lavet på basis af blomsterne fra økologisk dyrkede bitter-appelsintræer (Citrus aurantium amara), også kendt som orangeblomst-vand eller appelsinblomst-vand. 

Ud over det rensede, destillerede vand består neroli-vand af vandopløselige plantekomponenter fra appelsinblomsterne samt en minimal rest af deres æteriske olie. Neroli-vandet er 100% rent uden tilsætningsstoffer af nogen art - heller ikke alkohol eller konserveringsstoffer.

Nerolivand har en kompleks, rig og fortryllende blomsterduft med en sød, krydret og let citruspræget undertone. Bomsterduften er delikat men alligevel intens og luksuriøs. Duften svarer nogenlunde til duften fra den æteriske neroli-olie, blot meget svagere og mere luftig. 

Orange-blomster til nerolivand

Nerolivand er perfekt som en helt igennem naturlig skintonic eller toner. Neroliens nærende og foryngende egenskaber fungerer til alle hudtyper, men er særlig velegnet til sensitiv hud eller hudtyper med tendens til fedtethed eller akne.

Neroli-vand er også velegnet som en mild aftershave eller bare en generel opfrisker i løbet af dagen. Den milde tonic kan sprayes direkte i ansigtet eller på huden, eller påføres med klud eller vatrondel. Kan også fint bruges af børn.

Hvis du selv eksperimenterer med at komponere cremer, parfumer eller anden form for hud- eller kropspleje, kan nerolivand også helt eller delvist bruges som erstatning for eventuelle vandige ingredienser.

Prøv også vandet som mild rumspray/luftfrisker, giv sengetøjet et par pift i ny og næ, eller brug det direkte i en tåge-diffuser eller som tilsætning til badevandet.

 

 

Nerolivand fremkommer egentlig som et biprodukt i forbindelse med fremstilling af æterisk neroli-olie. Her ledes skoldhed damp igennem friske neroli-blomster, hvorved den optager en lang række gavnlige indholdsstoffer.

Når dampen senere kondenseres og igen bliver til vand, kan den æteriske olie udskilles. Tilbage har vi så nerolivandet, som indeholder alle de gavnlige vandopløselige stoffer fra planten. 

Da de skønne dråber er helt naturlige og ikke er tilsat konservering, skal du ikke påregne en holdbarhed på mere end ca. 6 måneder efter åbning. Opbevares mørkt og køligt - gerne i køleskab.

Hvis du ønsker en spray-top, der passer til disse flasker, finder du dem i kategorien med gevind-standard 20/410.