Rosenvand / hydrolat (damask rose), økologisk, 100ml

79,95 DKK


Baseret på 12 anmeldelser

Lagerstatus: På lager
stk.

Rosenvand er aromatisk vand (hydrolat), der er lavet på basis af blomsterne fra økologisk dyrkede damaskusroser (Rosa damascena).

Ud over det rensede, destillerede vand består rosenvandet af vandopløselige plantekomponenter fra rosenbladene samt en minimal rest af bladenes æteriske olie. Vores rosenvand er 100% rent uden tilsætningsstoffer af nogen art - heller ikke alkohol eller konserveringsstoffer.

Rosenvand har en dyb, rig og fortryllende blomstret duft. Den er sød, let krydret og næsten bedøvende. Det er i store træk samme duft som i æterisk olie fra roser, blot meget svagere og mere luftig. 

Roseblomst til rosenvand

Rosenvand er perfekt som en helt igennem naturlig skintonic eller toner. Vandets beroligende, fugtgivende, antiinflammatoriske og antivirale egenskaber fungerer til alle hudtyper, også følsom og problematisk hud.

Rosenvand er også velegnet som en mild aftershave eller bare en generel opfrisker i løbet af dagen. Den milde tonic kan sprayes direkte i ansigtet eller på huden, eller påføres med klud eller vatrondel. Kan også fint bruges af børn.

Hvis du selv eksperimenterer med at komponere cremer, parfumer eller anden form for hud- eller kropspleje, kan rosenvand også helt eller delvist bruges som erstatning for eventuelle vandige ingredienser.

Prøv også vandet som mild rumspray/luftfrisker, giv sengetøjet et par pift i ny og næ, eller brug det direkte i en tåge-diffuser eller i badevandet.

Rosenvand fremkommer egentlig som et biprodukt i forbindelse med fremstilling af æterisk rose-olie. Her ledes skoldhed damp igennem friske rosenblade, hvorved den optager en lang række gavnlige indholdsstoffer.

Når dampen senere kondenseres og igen bliver til vand, kan den æteriske olie udskilles. Tilbage har vi så rosenvandet, som indeholder alle de gavnlige vandopløselige stoffer fra planten. 

Da de skønne dråber er helt naturlige og ikke er tilsat konservering, skal du ikke påregne en holdbarhed på mere end ca. 6 måneder efter åbning. Opbevares mørkt og køligt - gerne i køleskab.

Hvis du ønsker en spray-top, der passer til disse flasker, finder du dem i kategorien med gevind-standard 20/410.