Lime-olien er 100% ren uden tilsætningsstoffer af nogen art. Den er fremstillet ved koldpresning af skallen fra lime-frugter (Citrus Aurantifolia), høstet i Mexico. Olien leveres i en mørk glasflaske med 10 milliliter.
Æterisk lime-olie har en sprudlende skarp og frisk citrus-duft, let syrlig med en sød undertone. Duften er, som du kender den fra lime-frugter - blot meget mere koncentreret.

I aromaterapeutiske sammenhænge bruges lime-olie først og fremmest som sanse-opfrisker og humørspreder. Olien benyttes også i parfumer som frisk topnote samt i hudpleje til fedtet hud pga. dens rensende egenskaber.
Ligesom mange af de andre citrusvarianter, indgår æterisk limeolie også som ingrediens i en række rengøringsprodukter og luftfriskere, og bidrager med en ren, frisk duft.