Mandarin-olien er 100% ren uden tilsætningsstoffer af nogen art. Den er fremstillet ved koldpresning af skallen fra modne mandariner (Citrus Nobilis), høstet i Italien. Olien leveres i en mørk glasflaske med 10 milliliter.
Æterisk mandarin-olie har en sød, frisk, og let citruspræget duft - duften af klassisk mandarin. Duften er generelt væsentlig mildere og blødere end de øvrige citrusolier som f.eks. citron og lime.

I kraft af mandarin-oliens milde karakter er den meget brugt i aromaterapi for børn, når de skal slappe af og føle ro. Den søde frugtagtige aroma bruges også som mild topnote i forskellige parfumer.
Æterisk mandarinolie er også populær i hudplejeprodukter til følsom hud, da olien ikke er så krads som mange af de øvrige citrusolier.