Benzoe æterisk olie (benzoin), 10ml

Stykpris v/ 1 stk. 58,95 DKK

Stykpris v/ 5 stk. 49,95 DKK


Baseret på 9 anmeldelser

Lagerstatus: På lager
stk.

Benzoe-olien er 100% ren uden tilsætningsstoffer af nogen art. Viskositeten er dog meget høj, så der er tilsat 50% DPG-olie for at gøre den mere håndterbar. Benzoe-olien er fremstillet ved opløsningsekstraktion af gummiharpiks fra Styrax-træet (Styrax Benzoin), høstet i Fillipinerne. Olien leveres i en mørk glasflaske med 10 milliliter.

Flasken er (efter almindelig standard) forsynet med en dråbetæller, men olien er meget viskos/tyktflydende, så det kan være svært at få dråber ud af flasken. For nemmere håndtering anbefaler vi at afmontere dråbetælleren og i stedet bruge en passende pipette.

Æterisk benzoe-olie har en rig, varm og sødlig duft med undertoner af vanilje og karamel. En dyb balsamisk aroma, let krydret og med nuancer af træ.

Benzoe-harpiks til æterisk benzoeolie

Aromaterapeuter bruger ofte olien til at berolige sindet, trøste, reducere stress og introducere afslapning og velvære. Benzoeolie er også populær i parfumer som bundnote, hvor den bidrager med dybde, varme og en sød, næsten cremet kvalitet.

Æterisk benzoe-olie indeholder 5-10% benzoesyre - et virksomt konserveringsmiddel, som nok mest kendes fra husholdnings-konserveringsmidlet Atamon. Udover den skønne duft kan benzoe-olie derfor også bidrage som konserveringsmiddel.