Lanolin, 100% naturligt uldfedt, 100g

98,95 DKK


Baseret på 7 anmeldelser

Lagerstatus: På lager
stk.

Lanolin er et 100% naturligt produkt, udvundet af fedtstoffer fra fåreuld. Renset for vand og urenheder. Leveres i bøtte med 100 gram.

Lanolin kommer egentlig fra talgkirtler i fårets hud, hvorfra det voksagtige stof afsættes i ulden. Rå lanolin kan have en ret kraftig animalsk og jordagtig duft af uld. Denne lanolin er dog renset og raffineret, og er stort set duftneutral. Farven er nærmest honning-gul og konsistensen er blød og cremet.

Høsten af lanolin er i øvrigt ikke noget, der er til scene for fårene. Den udvindes nemlig som et biprodukt i forbindelse med rensning af afklippet fåreuld.

Lanolin har været brugt som hudplejeprodukt i tusinder af år for dens fugtbevarende og helende egenskaber. Den virker blødgørende, og reparerer blidt og effektivt tør, skadet og skællende hud samt reparerer hudbarrieren.

Også i dag bruges lanolin i stor stil, både i ren form og som ingrediens i plejeprodukter som creme, salve, balsam mv. til både negle, fødder, hænder og kroppen generelt. De helende egenskaber udnyttes også i forbindelse med solskoldning, eksem, psoreasis, strækmærker, sår, ømhed og i mange andre situationer. 

Lanolinens fugtbevarende egenskaber skyldes to ting. For det første skaber den en ultratynd hinde udenpå huden, som hjælper mod fordampning. For det andet kan lanolin opsuge vand fra omgivelserne - op til to gange dets egen vægt. Den virker derfor som en buffer, der efter behov kan optage eller afgive fugt til huden.  

Ud over de mange plejende egenskaber udmærker lanolin sig også ved at fungere rigtig godt som stabilisator og emulgator i vand/olie-blandinger. Lanolin smelter allerede ved omkring 40 grader, hvor den bliver blandbar med olier og andre fedtholdige komponenter.