Professionelle bomuldsvæger

Pris fra 9,95 DKK


Baseret på 2 anmeldelser

Professionelle tyske væger fra Europas største special-producent af væger. Det er her, alle lysproducenterne køber deres væger.

For overhovedet at kunne købe hos dem, kræver de som miniumum, at man køber 20 km væge ad gangen - af én størrelse selvfølgelig. Og de har over 2000 forskellige væger at vælge imellem!

Men det er altså state-of-the-art, når det handler om væger til lys! Det er super lækre væger, som er produceret på baggrund af minutiøs forskning. Det er faktisk en hel videnskab - hvem skulle have troet det...

Vægerne er spundet af bomuld med papirfilament. Antallet af tråde, mængden af filament og måden det hele er flettet på, varierer fra væge til væge, som hver især er optimeret til en specifik lysdiameter. 

Når du vælger din væge i rullepanelet ovenfor, skal du gå efter en væge, der passer nogenlunde til diameteren på det lys, du ønsker at støbe. Dermed sikrer du den mest rene og effektive forbrænding i lyset.

Størrelsesangivelserne er dog kun vejledende, da utallige faktorer spiller ind på det endelige resultat. Hvis lyset f.eks. støbes i en meget tung og varmeledende beholder af tykt glas, kan der være behov for en lidt større væge (og dermed større flamme), for at kunne smelte voksen helt ud til randen af lyset. Også tilsætning af farve og/eller duft til voksen, kan influerere på smeltepunkt og forbrændingsvillighed, og ligeledes kræve en lidt større (eller mindre) væge i forhold til standarden.

Hvis du påtænker at lave en større serie af lys, anbefaler vi derfor, at du tester og eksperimenterer lidt med vægestørrelserne, inden storproduktion igangsættes. 

Vægerne ikke er voksbehandlede på forhånd. Vi anbefaler, at du klargør din væge inden brug. Læs mere om vægeklargøring her.

Bemærk, at vægerne er optimeret specifikt til vokslys. De kan også bruges til lys af stearin, paraffin og lignende, men her kan du ikke regne med, at de anførte lysdiametre er retvisende, og du skal selv eksperimentere med at finde den rette størrelse.

Hvis du mangler voks til dine lys, har vi både soja-voks til lys i beholdere og soja-voks til figurlys, samt det populære lys-sand i en lækker plantebaseret voksblanding