Til daglig er vand - for de fleste af os - en så naturlig ting, at vi ikke skænker det mange tanker. De fleste ved også, at den kemiske formel er H2O. Men der er faktisk meget forskel på "vand".
Postevand = H2O + mineraler og bakterier mm.
I Danmark har vi noget af det reneste postevand (vandhanevand) i verden. Vi kan drikke det direkte fra hanen. Men selv inden for landets grænser. er der kæmpestore forskelle på vandkvaliteten.
Det er nemlig ikke bare vand (H2O) vi får ud af hanen, men også en masse mineraler (f.eks. salte og kalk), diverse bakterier og mikrober og også en portion forurening i form af tungmetaller, miljøgifte, mekaniske urenheder og andet skidt. Det ekstra indhold afhænger meget af, hvor i landskabet vandet hentes op.
Man har beregnet, at der i almindeligt postevand kan være så meget som 70.000 forskellige ingredienser - ud over H2O. De fleste er heldigvis naturlige, men nogle vandværker i Danmark melder om flere hundrede forskellige menneskeskabte kemiske stoffer i vandet.
Helt rent H2O har en teoretisk pH-værdi på 7,0. Værdien er et mål for vandets surhedgrad, og den afhænger rigtig meget af bl.a. mineralindholdet. Derfor kan drikkevands pH-værdi svinge fra 6,5 til 8,5 i Danmark - og stadig være indenfor det tilladte.
Heldigvis er det uproblematisk, at drikkevand indeholder salte og andre mineraler. Det er faktisk snarere en fordel (i drikkevand), fordi vores kroppe har brug for mange af mineralerne. De er også med til at give vandet smag og karakter. Det er decideret usundt at drikke helt rent vand over længere perioder, fordi vi så let kommer i underskud af visse mineraler.
Ulempen med kalk, salte og andre mineraler i vandet er til gengæld, at det kan aflejre sig og skabe tilstopninger i små åbninger, f.eks. i kaffemaskinen, strygejernet eller brusehovedet. Derfor må disse maskiner og hjælpemidler afkalkes med jævne mellemrum, hvis der anvendes almindeligt postevand.
Til strygejernet og andre mere følsomme apparater anbefales det derfor, at man i stedet bruger "demineraliseret vand".
Demineraliseret vand = H2O uden mineraler
Demineralisering af vand foregår primært ved elektrokemiske filtreringsmetoder, hvor (de fleste af) mineralerne filtreres ud af vandet. Resultatet er H2O, der stadig indeholder bakterier og mikrober, tungmetaller og andre miljøgifte. Men indholdet af mineraler er næsten væk, så vandet ikke længere tilstopper/tilkalker eksempelvis strygejernet.
Industrien har behov for store mængder demineraliseret vand, så processen foregår på store anlæg og er forholdsvis billig. Derfor kan man i de fleste dagligvarebutikker købe demineraliseret vand til en fornuftig pris. I praksis måske 10-15 kroner pr. liter.
Da mineralerne er de primære påvirkningskilder til vandets pH-værdi, sker der noget drastisk ved demineraliseringen. Vandet vil nemlig i princippet få sin naturlige kemisk-teoretiske pH-værdi på ca. 7,0 - uanset hvor i landet, det er hentet.
Imidlertid bliver det "rene" vand straks udsat for atmosfærens CO2, som skaber kemiske reaktioner med vandmolekylerne, som nu er sluppet fri af kalk og salte. Det resulterer i, at vandets pH-værdi hurtigt indstiller sig på ca. 5,7, hvor vand og CO2 er i balance.
Det interessante i dette er, at vandet går fra at have en meget varierende pH-værdi (6,5-8,5) til at ligge fast på 5,7 - uanset, hvor vandet kommer fra. Det betyder, at vandet nu er blevet mere brugbart til processer, hvor en stabil pH-værdi er vigtig.
Vandet har dog stadig det oprindelige indhold af tungmetaller, miljøgifte og mekaniske urenheder.
Mange tror, at demineraliseret vand er det samme som destilleret vand. Det er helt forkert, for destillation er en meget dyrere (og bedre) process. Men ikke desto mindre er misforståelsen udbredt, og det i en sådan grad, at butikkerne også tager fejl (bevidst eller ubevidst). Mange steder reklameres med destilleret vand, selv om der kun er tale om demineraliseret vand.
Som oftest vil der stå "demineraliseret vand" på emballagen, uanset at vandet måske er annonceret som værende destilleret. Hvis der reklameres med destilleret vand for 10-20 kr. pr. liter, er det helt sikkert falsk varebetegnelse.
Destilleret vand = H2O uden mineraler og bakterier mm.
Destillation af vand foregår ved, at vandet bringes i kog. Vanddampen opsamles, nedkøles og kondenseres til vand igen - i en ny beholder.
Bakterier, tungmetaller og mekaniske urenheder kan ikke fordampe, så de bliver tilbage i den oprindelige "gryde" og følger ikke med vanddampen over i den nye beholder. Det er rigtig smart, men selvfølgelig også rigtig dyrt, da der skal meget energi til at fordampe vandet.
Destilleret vand er således meget rent. Det har i øvrigt stadig en pH på ca. 5,7. I Danmark er det generelt svært at finde ægte destilleret vand i butikkerne, men vi har det selvfølgelig her på RenOlie til en fornuftig pris. Køb destilleret vand her.
Selv om destillation er en yderst effektiv rensningsmetode, kan der have været enkelte kemiske stoffer i vandet, som har haft et lavere kogepunkt end vand (100 grader), og dermed kan have blandet sig med dampen i processen.
Det betyder, at selv ikke destilleret vand nødvendigvis er 100% ren H2O. I dag findes der dog renseprocesser, som på forskellig vis kan rense vandet yderligere. Efter sådanne processer ender vi med sterilt vand.
Sterilt vand = H2O uden uvedkommende stoffer overhovedet
Nu tænker du nok, at vandet vist ikke kan blive meget renere, og det er for så vidt også sandt. Sterilt vand er så rent, at det bruges på hospitalerne til at skylle åbne sår osv.
Men vandets sterilitet afhænger også af håndteringen i de sidste led, og "almindeligt" sterilt vand er derfor ikke godkendt til at det må bruges intravenøst - sprøjtes ind i kroppen. Her er der yderligere krav til håndteringskæden. Meget betryggende egentlig.
Men i hvert fald er "almindeligt" sterilt vand ekstremt rent - og stadig med pH 5,7.
Her på RenOlie sælger vi (som de eneste i branchen) ægte sterilt "hospitalsvand" til en god pris. Det er perfekt til brug i kosmetik, fordi alle bakterier og urenheder med GARANTI er ude af billedet. Hvis du bruger sterilt vand i dine opskrifter, får du en meget længere holdbarhed på det færdige produkt - alt andet lige.