I denne artikel kigger vi lidt nærmere på, hvordan du kan blande din egen duftkombination ud fra æteriske olier, og hvordan du efterfølgende kan bruge duften i parfumer og til meget andet.
Parfumeindustrien er i en liga for sig
Før vi for alvor går i gang, skal vi lige have forventningsafstemt: Du skal ikke forvente at kunne konkurrere på lige fod med den professionelle parfumeindustri hvad angår duft-effektivitet og muligheder.
Den professionelle parfumør sidder typisk med et helt katalog med omkring 3000 grund-dufte, hvoraf de fleste er kunstige laboratorie-dufte. Mange af de dufte du kender fra naturen og dine omgivelser, kan helt enkelt ikke destilleres ned til en æterisk olie. Et godt eksempel er æbleduft, som ikke kan destilleres naturligt.
Selve æbleduften findes selvfølgelig naturligt, men de molekyler duften består af, findes ikke i en plantesaft eller blomst, der er destillerbar. Derfor er der i praksis kun to muligheder for at opleve en æbleduft: Enten kan man gå ud i naturen og nyde duften naturel, eller alternativt kan man i laboratoriet genskabe præcis de molekyler, din næse oplever som æbleduft, og lave en væske ud fra det, som så kan bruges i parfumer.
Som DIY-parfumør med udgangspunkt i æteriske olier er du begrænset af, at du kun har adgang til de plantesafter, blomster og andet plantemateriale, som rent faktisk er mulige at komme på flaske ad "naturlig" vej. Det er kun en brøkdel af de dufte livet har at byde på, men heldigvis er der stadig rigeligt at arbejde med.
Et andet kort, som den professionelle parfumeindustri har på hånden, er adgangen til en masse kemiske substanser, som f.eks. kan forstærke dufte og få dem til at holde længere på huden. De har også farve- og blegestoffer, effektive konserveringsmidler og mange andre smarte tricks i ærmet.
Som DIY-parfumør har du andre fordele
Selv om parfumeindustrien tilsyneladende sidder med alle esserne, skal du ikke lade dig skræmme. Du har nemlig andre kort at spille, og det vigtigste er måske, at du ikke er styret af noget eller nogen. Du skal ikke opnå profit, og du har frie hænder til at lave lige præcis den duft du har lyst til - også selv om den aldrig ville kunne blive en kommerciel succes, fordi den måske ikke rammer flertallet af forbrugere.
Som DIY-parfumør kan du lave din helt egen signaturduft, som ingen andre i hele verden har - wow.
En anden fordel ved gør-det-selv er, at du kan lave et billigt produkt. Selvfølgelig er der omkostninger forbundet med at anskaffe forskellige æteriske olier og eventuelt udstyr. Men derefter kan du lave litervis af parfume, som kun koster en lille brøkdel af, hvad det ellers ville koste i butikkerne.
Man regner generelt med, at selve råvareomkostningen til en kommerciel parfume kun udgør et par procent af parfumens pris. Resten er omkostninger til f.eks. udvikling, emballering, transport, markedsføring osv. I princippet kan du altså måske lave en 500-kroners parfume for en ti'er.
Det faktum, at du ikke har adgang til alle mulige kemikalier og tilsætningsstoffer er ikke nødvendigvis en ulempe. Måske er det ligefrem en af dine bevæggrunde for selv at lave parfume - at du helst vil holde det hele på et mere naturligt plan.
Sidst, men ikke mindst, kan du tillade dig at hygge med det og have det sjovt. Det er en billig hobby, som ikke kræver ret meget. Og bliver du dygtig nok, kan du sagtens lave små lækre gaver til venner og familie, som vil blive værdsat.
Hvad skal der bruges til parfume-fremstilling?
For at komme i gang med at eksperimentere, skal du først og fremmest have nogle æteriske olier at arbejde med. Du har sikkert allerede nogle flasker liggende i gemmerne, og måske har du overvejet andre, som endnu kun er på ønskesedlen.
Det korte af det lange er: Desto flere varianter du har til rådighed, desto større muligheder har du for at eksperimentere.
Heldigvis er du landet det helt rigtige sted, for her på RenOlie har vi et kæmpeudvalg af æteriske olier, og priserne er blandt Danmarks laveste, selv om kvaliteten er rigtig god. Heldigvis behøver du ikke have et helt arsenal af dufte - og da slet ikke til en start. Arbejd med hvad du har, og anskaf evt. nogle enkelte ekstra olier, hvis du synes de mangler.
Derudover får du nok brug for nogle tomme flasker, pipetter og lignende, men du kan evt. bare bruge de remedier du har liggende, og så supplere hen ad vejen efter behov.
Det er faktisk det hele - du er klar til at komme i gang.
Parfume behøver ikke være kompliceret
Parfume er ofte en sammensat størrelse med en symfoni af dufte, der passer godt sammen. Men sådan behøver det bestemt ikke være. Hvis du bare kort og godt elsker duften af appelsin, er der ingen grund til at gøre noget større ståhej ud af det og overkomplicere tingene.
Tag din æteriske olie med appelsin, og spring direkte ned til afsnittene om, hvordan du bruger den som parfume på forskellig vis. Hvis du har lyst til at arbejde lidt mere med dufte og sammensætninger, skal du til gengæld blive hængende og læse med i de næste afsnit.
Lær duftene at kende
Et godt udgangspunkt er at lære de forskellige dufte nærmere at kende. Her skal du ikke bare skrue låget af en flaske og rive den i næsen. Dels er duften alt for kraftig, og dels skal mange dufte lige have tid til at ilte og finde sig selv, efter at være sluppet ud af flasken.
Du kan få en hurtig fornemmelse af en æterisk olie, ved at nøjes med at dufte til indersiden af selve låget, efter at have skruet det af. Her er der typisk rester af olien, men duften er knap så krads.
Det bedste er dog at dryppe en dråbe på et stykke papir og bruge den som reference i stedet. Det er faktisk også sådan de professionelle bærer sig ad.
Skal det være rigtig fint, skal det være såkaldt trækpapir af en helt bestemt slags, men det er slet ikke nødvendigt. Du kan sagtens bruge kraftigt papir fra tegneblokken. Klip en strimmel ud på f.eks. 1 x 10 cm. I den ene ende skriver du navnet på den æteriske olie. I den anden ende drypper du et par dråber af olien, skruer låget på og stiller olien til side.
Du har nu en duftprøve, som efter lidt tid er en meget bedre indikator for, hvad det egentlig er for en duft, du har med at gøre. Med et fint ord kaldes sådan en papirlap for en duft-blotter.
Allerede når du drypper olien på, vil du få en fornemmelse af, hvad det er for en type af olie. De mere lette olier som f.eks. citron er meget tyndtflydende. Hvis du ikke er forsigtig, fosser olien simpelthen ud af flasken. I fagsprog kaldes væske-"tykkelsen" for viskositet. Citron-olie har en lav viskositet - den er tyndtflydende.
I den modsatte ende af spektret finder vi f.eks. myrra-olie, som er en harpiks-baseret olie. Den er så tyktflydende, at det kan være svært at få en dråbe ud (høj viskositet). Varm evt. flasken op i hånden nogle minutter først, eller tag simpelthen dråbetælleren ud og fisk en dråbe op med en tændstik eller andet forhåndenværende.
TIP: Måske kender du traditionen med at spise syltet ingefær mellem de forskellige sushi-retter. Det gør man, fordi den krydrede ingefær så at sige nulstiller smagsløgene mellem retterne, så man er klar til nye smagsoplevelser efterfølgende.
Det samme princip bruges i parfumebranchen. Her er det i stedet kaffebønner (gerne malede), der hjælper med til at nulstille næsen. Hvis du får en duftoverload af for mange dufte, og ikke kan kende forskel på dem, kan du altid lige stikke næsen i kaffedåsen og få nulstillet lugtesansen.
En duftprøve holder ikke evigt. Akkurat som med en parfume du tager på håndleddet, aftager intensiteten af din prøve gradvist, efterhånden som olien fordamper. Din prøve med citronolie (lav viskositet) vil fordampe ret hurtigt. Allerede efter et par timer er duften måske væk.
Helt anderledes er det med myrra (høj viskositet). Her kan duften holde sig på strimlen hele dagen og måske den næste med.
Det er vigtig viden, som du skal skrive dig bag øret. Duftolier med lav viskositet fordamper hurtigt, mens tyktflydende olier har lang holdbarhed.
Hvis du vil spare lidt på olien, kan du f.eks. komme dine teststrimler i små plastposer, som du klemmer luften ud af og lukker tæt til. Så fordamper duften ikke så hurtigt, og du kan bruge dem over længere tid - typisk flere dage. Små "lynlås-poser" er perfekte til formålet.
Det er selvfølgelig vigtigt, at hver pose kun indeholder én duft.
Med sådanne teststrimler kan du gå og hygge dig med at lære den enkelte olie nærmere at kende. Tag duftblotteren frem med jævne mellemrum, vift den under næsen og forsøg at lagre den i hukommelsen.
Du kan godt have gang i nogle stykker, men meget mere end 3-4 stykker ad gangen er vanskeligt at kapere.
Parfume er som musik
Det er mange hundrede år siden man begyndte at beskrive parfume som musik med betegnelser som duftnoter (noder), akkorder og kompositioner, og den tilgang holder stadig. I dag betragter man også i højere grad parfumedesign som en egentlig kunstart.
En god klassisk duft-komposition består som regel af både topnoter, mellemnoter og bundnoter.
Topnoterne er med til at tegne førstehåndsindtrykket af parfumen. Det er dufte, der brænder godt igennem i starten, men til gengæld ikke holder så længde, før de fader ud.
I denne kategori finder du f.eks. føromtalte citron-olie og citrus-olier helt generelt samt dufte som f.eks. fyrrenåle og rosmarin. Ofte er det letflydende olier, som fordamper hurtigt. Tommelfingerreglen er, at parfumen skal bestå af 5-20% topnotedufte.
Så snart topnoterne klinger lidt af, begynder man at fornemme mellemnoterne (også kaldet hjertenoter), som træder frem og holder ved i længere tid. Det er her parfumens tyngde ligger, og derfor udgør mellemnoterne 50-80% af parfumen som tommelfingerregel.
Mange blomster og krydderurter hører til mellemnoterne, f.eks. lavendel og enebær. Mellemnoterne kan typisk holde sig svævende en times tid eller to. Efterhånden som de bliver svagere, begynder man at lægge mærke til bundnoterne, som gradvist tager over.
Bundnoterne (også kaldet basenoter), er de helt tunge dufte som f.eks. føromtalte myrra, som fordamper meget langsomt. Denne kategori er meget præget af olier fra træ og rødder som f.eks. sandeltræ og vetiver.
Mange af bundnoterne skal man lige vænne sig til, og derfor er det smart, at de ligger lidt i bunden og simrer under dække af top- og mellemnoter. Men til sidst i parfumens levetid, er det primært bundnoterne, der dufter igennem. Fra denne kategori henter man som tommelfingerregel 5-20% af parfumen.
Selv om det er topnoterne, der i starten dominerer og skaber førstehåndsindtrykket, skal du være opmærksom på, at det først og fremmest er mellem- og bundnoter, som din (og andres) næse skal "trækkes med" det meste af tiden.
For at forsinke den generelle fordampning af parfumen som helhed, tilsætter nogle parfumeproducenter særlige stoffer - såkaldte fiksativer. Disse stoffer skal "fiksere" parfumen, så den fordamper langsommere og dermed holder længere på huden.
Heldigvis virker bundnote-olier ofte i sig selv naturligt fiksative, når de blandes op med mellem- og top-noteolier. Så det er blot endnu en god grund til at huske at have bundnoterne med.
---
Men husk, at regler er til for at brydes! Du kan sagtens lave din helt egen stil, hvor du f.eks. går all in med en masse tunge bundnoter, som kun krydres let med lidt mellem- og topnoter. Det kan blive både komplekst og samtidig balanceret.
Eller spring mellemnoten helt over og kombiner top- og bundnoter til en enkel harmonisk kreation. Det er lidt "ulovligt" i forhold til traditionen, men kan være en genvej til dit helt eget personlige udtryk.
Moderne lineære parfumer
I nyere tid findes der en trend, der gør lidt op med den klassiske kompositionsmodel med kombinationen af både top-, mellem- og bundnoter. Her foretrækker man i stedet, at parfumen skal være lineær og altså ikke ændre karakter over tid.
"What you see is what you get", som de siger i USA (hvor trenden vistnok stammer fra). Det kaldes en lineær parfume.
En lineær parfume konstrueres ved kun at benytte dufte fra en enkelt af note-typerne, f.eks. udelukkende mellemnoter. Dermed opnår man, at alle dufte i parfumen træder frem nogenlunde samtidig og ligeledes fader langsomt ud sammen.
Duften er altså nogenlunde ens fra start til slut, hvor det eneste der varierer, er duftens intensitet.
Der er måske ikke så meget musik over en lineær parfume, men den skal stadig kreeres med sans for at sætte de rigtige dufte sammen, og resultatet kan blive akkurat lige så godt som med et klassisk parfumedesign.
En stor fordel med en lineær parfume er selvfølgelig, at man næsten omgående kan danne sig et indtryk af den.
Som nybegynder kan det måske også være mere overskueligt at starte med lineære parfumer. Find nogle dufte fra samme kategori - f.eks. topnoter, og eksperimenter med kombinationer af disse.
Sammensætning af dufte
Når du har dine duftblottere (test-strimler) parat foran dig, er det faktisk uhyre nemt at eksperimentere med, om to eller flere dufte passer godt sammen. Du tager ganske enkelt blotterne med de dufte du vil teste, og samler dem i en lille vifte.
De enkelte strimler må ikke dække hinanden. Hold dem i en vifte, så hver enkelt duft-ende er fri af de andre og kan afgive duften på lige fod.
På billedet ovenfor er der hele 7 blottere i gang på samme tid. Det er ganske mange, så det må være en pro, der arbejder. Eller vent... Hun har jo glemt at skrive duftnavne på strimlerne. Det er lidt amatøragtigt, for så glemmer man jo lynhurtigt, hvad der er hvad.
Men prøv med to eller tre ad gangen, og få hurtigt en fornemmelse af, om de går godt sammen. Vift dem foran næsen, og tag duften ind.
Det er en god ide at være lidt omhyggelig med, at der kommer nogenlunde lige meget æterisk olie på hver blotter - altså f.eks. én enkelt dråbe på hver - eller to på hver. På den måde kan du bedre få en ide om, hvor kraftig den enkelte duft er i forhold til de andre. Det forudsætter selvfølgelig også, at du arbejder med duftstrimler, der er forberedt på nogenlunde samme tid og i øvrigt er behandlet nogenlunde ens undervejs.
Du vil sikkert hurtigt opdage, at nogle dufte er ekstremt kraftige, mens andre er mindre fremtrædende. Derfor kan du vælge at arbejde med flere blottere med hver duft, så du også kan eksperimentere med, hvordan de enkelte dufte står i forhold til hinanden rent styrkemæssigt.
Et tænkt eksempel: Du finder ud af, at citron og fyrrenåle går rigtig godt sammen, men at fyrrenåle-duften næsten overdøver citronen. Så kan du i stedet prøve med to eller tre citron-blottere på samme tid, kombineret med en enkelt fyrrenåle-blotter i din vifte. Hvis det efter din mening giver en fin balance, er det en opdagelse, der er værd at notere i din lille parfume-dagbog. Altså 3 dråber citron til 1 dråbe fyrrenåle.
I det hele taget er det en rigtig god ide at skrive alt ned. Især når du finder frem til noget, der fungerer godt. Det kan virke lidt fjollet, men du husker ikke nær så godt, som du måske tror. Det er enhver parfumørs mareridt at stå med den perfekte parfume-blanding, og så efterfølgende konstatere, at formlen er glemt eller bortkommet undervejs.
Her er nogle duftkombinationer, du måske kan prøve af og eksperimentere med:
- Fyrrenåle og cedertræ - frisk skovduft
- Olibanum og palmarosa - dyb mystik
- Palisander og lime - frisk harmoni
- Rosmarin og grape - krydret citrus
- Sort peber og geranium - balanceret luksus
- Citron og ingefær - gammeldags limonade
- Eucalyptus og citrongræs - orientalsk friskhed
- Pebermynte og lavendel - japansk afslapning
Husk frisk luft
Du kan meget nemt ende med duft-overload, hvis du sidder i et lille rum og vifter rundt med alverdens skønne dufte. Efter noget tid bliver luften tung og mættet. Det er både trættende for hoved og næse, og desto flere dufte, der svæver rundt i luften, desto sværere bliver det at tune ind på én bestemt.
Løsningen er selvfølgelig masser af pauser og god udluftning mellem hver session. Det kan også være en ide at gå en tur udendørs, for lige at få renset snudeskaftet godt igennem.
Husk også tricket med kaffen. En dåse med kaffebønner er god at have ved hånden, når lugtesansen lige skal nulstilles.
Parfume-design kan tage tid
De dygtigste professionelle parfumører kan let bruge flere år på at kreere en enkelt duft. Det hører så også med til historien, at en topparfume snildt kan indeholde flere hundrede duftstoffer.
Som hobbyparfumør med æteriske olier skal du nok snarere sigte efter parfumekreationer med ganske få dufte - måske 5-10 stykker, hvis bølgerne går rigtig højt. Men derfor kan det stadig tage lang tid at finde en kombination, du synes er helt perfekt.
Du bestemmer selvfølgelig selv, hvordan du griber det an, men det kan være godt givet ud at gå stille og roligt frem som nybegynder. Lær dine dufte godt at kende, og eksperimenter med dem to eller tre ad gangen, så du får en grundlæggende ide om, hvilke der går godt i spænd. Så kan du altid senere blive mere krativ og gå målrettet efter at skabe den eneste ene parfume.
Parfume kan opleves anderledes fra en diffuser
Der er forskel på, om din parfume skal på huden, eller bruges i en diffuser eller anden indretning, hvor duften frigives kontinuerligt til omgivelserne.
Som vi har været inde på tidligere, fordamper en klassisk parfume fra huden på en måde, hvor topnoterne primært kommer til udtryk i starten, og dernæst mellemnoter og siden bundnoter. Her vil parfumen variere i sit udtryk over tid, og til sidst er der ikke mere tilbage af nogen af delene.
I en diffuser (f.eks. elektrisk eller med duftpinde) frigives alle olierne kontinuerligt, og du oplever derfor ikke på samme måde den gradvise udvikling i duften, som er en del af designet i klassisk parfumeteori. Topnoterne er for eksempel ikke kun en introduktion til duftkompositionen, men vil hele tiden være til stede.
En klassisk komponeret parfume vil med andre ord performe helt anderledes i en diffuser. Her vil oplevelsen kontinuerligt svare nogenlunde til det udtryk parfumen har i starten, hvis den er smurt på håndleddet. Hvis du designer til diffuser-brug, skal du derfor måske skrue lidt ned for topnoterne og give lidt mere gas med mellem og især bundnoter.
En lineær parfume vil til gengæld fungere nogenlunde ens på både hud og fra en diffuser. Den er jo netop kendetegnet ved, at der ikke skal opleves en variation over tid.
Undtagelsen fra reglen er måske de lidt mere specielle diffusere af typen, hvor man kun drypper et par enkelt parfumedråber på en sten eller lignende, og så lader duften fordampe derfra. Her vil din parfume sandsynligvis i højere grad opføre sig på samme måde, som hvis den var påført huden i en begrænset mængde.
For fuldstændighedens skyld kan vi også lige nævne oliebrænderen, der er lidt uden for kategori. Her opvarmes olien jo kraftigt, og det kan påvirke duften en del. Her må du nok påregne nogle forsøg i praksis, da det ikke er sikkert du kan forudsige duften med blotter-strimler i dit lille hjemmelaboratorium.
En parfume behøver ikke være kompleks
Som også nævnt indledningsvis, kan du sagtens bruge en enkelt æterisk olie som parfume-basis i sig selv. Eller måske nøjes med at sammensætte et par stykker, som komplementerer hinanden godt.
Det kan jo sagtens være, at du brænder efter at eksperimentere med det videre forløb, hvor parfumen skal blandes op og tages i brug. I så fald er der intet i vejen for, at du straks går videre med opblanding og live-test. Men med mindre du kun går med en enkelt æterisk olie, skal du først lige have opstillet din opskrift, uanset hvor simpel den er.
Parfume-opskriften
Alt dit arbejde skal gerne ende ud i, at du står med en færdig opskrift, hvor forholdet mellem de forskellige æteriske olier fremgår. En simpel opskrift kunne f.eks. se ud som følger:
1 dråbe fyrrenåle, 3 dråber citron og 1 dråbe appelsin
Når du på den måde har noteret forholdet ned, har du en opskrift, der altid kan bruges og nemt kan skaleres op efter behov. Du får jo f.eks. den samme blanding, hvis du i stedet tager 1 teskefuld fyrrenåle, 3 teskefulde citron og 1 teskefuld appelsin - der er bare væsentlig mere af blandingen.
Og du får helt sikkert brug for større mængder, når du for alvor skal til at producere parfume.
Når du er tilfreds med din duftkomposition, skal den selvfølgelig ud i verden. Her er der flere veje, du kan gå, og det ser vi nærmere på i det følgende.
Opblanding til parfumespray
Hvis du vil lave din egen parfume med æteriske olier til f.eks. en sprayflaske, skal du først beslutte dig for, hvilken koncentration du ønsker for den færdige parfume. Skal det være en let Eau de Cologne med få procent duftstoffer eller en stærkere duft som f.eks. Eau de Parfum med hele 15% duftstof?
Dernæst skal du tage stilling til, hvilket opløsningsmiddel du vil bruge. Mange er lidt forskrækkede over ordet opløsningsmiddel, men det er der ingen grund til. Vand er f.eks. et opløsningsmiddel. Et opløsningsmiddel er altså ikke pr. definition noget farligt, selv om der selvfølgelig også findes sundhedsskadelige opløsningsmidler derude.
Alkohol er det mest brugte opløsningsmiddel
I en klassisk parfume bruger man som oftest ren alkohol som opløsningsmiddel. Næsten alle parfumer du køber, er primært alkoholbaserede, og det er helt klart også den bedste løsning.
Alkohol opløser olierne fuldstændigt, så du opnår en 100% jævn fordeling i parfumen. Derudover bliver parfumevæsken helt klar.
En anden fordel ved alkohol er, at den virker konserverende og giver parfumen en meget lang holdbarhed på hylden. Alkohol fordamper også hurtigt fra huden og trækker duftene med, så din parfume dufter mere, når den er sprayet på.
Forskellige typer parfume-alkohol
I professionel parfumefremstilling bruges en næsten 100% ren alkohol (ethanol) uden ret mange tilsætningsstoffer - også kaldet parfumør-alkohol. Det kræver særlig licens at købe parfumør-alkohol, så det er umuligt at opdrive som privatperson - i hvert fald i Danmark.
Den alkohol (bortset fra drikke-alkohol), der er tilgængelig på markedet, vil som udgangspunkt altid være denatureret, dvs. der er tilsat et eller flere stoffer, der gør den udrikkelig og uappetitlig.
Denatureret alkohol kaldes ofte for husholdningssprit, men har også andre "kælenavne" som f.eks. karburatorsprit, kogesprit og mange andre. Den mest almindelige husholdningssprit indeholder omkring 93% alkohol
Problemet med denaturering er, at det resulterer i en lidt skarp lugt (naturlig alkohol/ethanol er ellers nærmest duftneutral). Du kender sikkert lugten fra f.eks. håndsprit, hvor den let skarpe lugt lige dominerer et øjeblik, mens man gnider hænderne ind.
Et alternativ er såkaldt IPA-sprit, som kan fås helt op til 99,9% ren. Den består typisk af 90% ethanol tilsat 10% isopropyl-alkohol. Isopropylalkohol er denaturering i sig selv, og bidrager ligeledes med en lidt skarp lugt.
Det er forskelligt fra person til person, hvordan denatureringslugten opfattes. Nogle er lidt generet af den, mens andre nærmest synes om den. Heldigvis overdøves den ofte af parfumens duftblanding, så den kun anes svagt - selvfølgelig afhængigt af blandingsforhold.
En svag lugt af denaturering eller isopropylalkohol vil følge med over i din parfume, og der er ikke meget at gøre ved det. Der bruges forskellige typer og mængder af denatureringsmidler, så du kan være heldig at finde en denatureret alkohol/sprit, der er rimelig acceptabel.
Heldigvis er det en lugt, der straks fordamper, så den varer kun kort tid, mens du liger tager parfumen på. Så snart du er ude ad døren, er denatureringslugten væk, og parfumen dufter præcis som den var tiltænkt.
Hvis du helt vil undgå denatureringslugt, skal du bruge udenatureret alkohol - hvilket i praksis er ensbetydende med afgiftsbelagt drikkealkohol. Et rigtig godt bud er finsprit, som kan købes hos nogle spiritusforhandlere og ellers online mange steder. Eksempelvis har vi haft fint held med mærket Navimer, men mærket er underordnet.
Her er der tale om drikkealkohol (uden denaturering) med fokus på procenterne. Den består kun af ethanol og vand, og er dermed duftneutral, Finsprit bruges normalt til opblanding i drinks mv.
Finsprit kan fås i koncentrationer helt op til 96% ren alkohol. Pga. afgifterne koster den så også i skrivende stund 3-400 kroner pr. liter, men du får næsten ren alkohol uden forstyrrende lugte.
En anden mulighed er vodka, og her skal du naturligvis gå efter en neutral variant (hvilket også er det normale). De fleste vodkaer har en alkoholprocent på omkring 40%, men vodka kan fås med alkoholprocenter helt op til 88%.
Vodka består næsten udelukkende af ethanol og vand, En vodka på "kun" 40% indeholder således hele 60% vand, og det giver desværre ikke et optimalt resultat ved opblanding - det kommer vi nærmere ind på senere.
En vodka med 88% alkohol vil normalt være endnu dyrere end finspritten, og så er finspritten det bedste alternativ til parfumefremstilling: Den er både billigere, har højere alkoholprocent og er helt uden smag og duft.
Som hovedregel skal du gå efter, at alkoholprocenten i din parfume skal være så høj som mulig. Højere alkoholprocent øger blandingseffektivitet, holdbarhed og duftudvikling.
Skal der vand i parfumen?
Nogle alkoholbaserede parfumer i butikkerne er også tilsat en smule vand, men det er primært de professionelle, der kan slippe godt fra den slags. Tilsætning af vand forringer nemlig parfumens holdbarhed rigtig meget. Derfor kræver det bl.a. samtidig tilsætning af forskellige konserveringsmidler og emulgatorer.
Bortset fra de nævnte ulemper er vand ellers en udmærket ting at tynde parfume op med. Dels er det billigt, men det gør f.eks. også, at parfumen fordamper lidt langsommere, og dermed holder længere på huden.
Hvis du selv vil eksperimentere med tilsætning af vand i en alkoholbaseret parfumeblanding vil du opleve, at den straks bliver helt mælkehvid - evt. med en let farvetone fra de æteriske olier, hvis de har farve.
Det skyldes, at du har lavet en såkaldt emulsion (eller kolloid) - en "blanding", hvor ingredienserne ganske vist til dels er blandet permanent, men alligevel ikke rigtig vil kombinere sig på molekylært niveau..
Vand og olie kan nemlig ikke blandes, men alkohol og vand kan godt, og alkohol og olie kan også godt. Resultatet er en væske, der består af vand, hvori der sejler millioner af mikroskopiske dråber olie/alkohol rundt. De kommer aldrig til at blande sig, så den mælkehvide fremtoning er permanent.
Men hvis du godt kan leve med en kortere holdbarhed og et mælkehvidt udseende, er der intet i vejen for en parfume, hvor en del af alkoholen er erstattet med vand. Her bør du selvfølgelig benytte renset/demineraliseret vand - ikke vand fra hanen.
Det mælkehvide udseende tager sig ikke nødvendigvis særlig godt ud i en klar glasflakon, men så kan du jo vælge en mørk eller farvet en af slagsen.
Det er meget vigtigt, at du først opløser den æteriske olie i alkohol, blander godt og til sidst tilsætter vandet. Hvis du bytter om på rækkefølgen, bliver det ikke til en emulsion. I stedet får du en alkohol/vand-blanding med store oliedråber, der efter kort tid samler sig i overfladen.
I princippet behøves der ikke ret meget alkohol til at opløse den æteriske olie. Du kan til nød nøjes med nogle få dråber alkohol pr. dråbe olie. På den måde kan du lave en mælkehvid parfumeblanding, der delvist består af vand. Dog bliver blandingsrresultatet bedst, hvis du ikke sparer for meget på alkoholen.
Du kan ikke lave en blanding, der kun består af æterisk olie og vand. Olie og vand er ikke blandbare - det er desværre en kemisk/fysisk umulighed.
Hvis du er rigtig dygtig til at røre, mikse og ryste ingredienserne sammen, kan du måske et kort øjeblik opleve noget, der kunne ligne en blanding. Men efter kort tid skiller olien sig ud fra vandet og samler sig på overfladen.
Lad os få parfumen mikset
Hvis du f.eks. har besluttet dig for en en robust 15% Eau de Parfume, skal 15% af den færdige blanding altså bestå af parfume, mens resten (85%) skal være alkohol (hvis vi går med ren alkohol). Hvis du vil lave en deciliter færdig parfumeblanding, er det nemt at regne med: Du skal bruge 15 ml ren parfume og 85ml alkohol.
En deciliter er dog en meget stor portion, hvis det mest af alt er et eksperiment. Du kan f.eks. vælge at nøjes med en tiendedel, altså 1,5 ml parfume til 8,5 ml alkohol. Hvis parfumeblandingen bliver en succes, kan du altid senere masseproducere - du har jo heldigvis opskriften.
Når du har blandet din parfume, skal den principielt trække i længere tid, før den har udviklet sig helt færdig og lander på sin endelige duft. Det kan tage nogle uger, hvor den gerne må omrystes ofte undervejs.
Stil den evt. et sted du kommer forbi dagligt, og giv den en rystetur, når du lige husker det.
Hvis du ikke kan vente (og det kan du selvfølgelig ikke), kan du tage en mindre portion fra, og begynde at bruge af den. Du skal bare være opmærksom på, at parfumen kan ændre sig lidt over tid, efterhånden som den modnes og sætter sig.
Om du har lyst til at opbevare parfumen i en flot flakon eller nøjes med en almindelig sprayflaske, er selvfølgelig helt op til dig.
Olie-baseret parfume til påsmøring
Den helt simple parfumeløsning er den oliebaserede parfume - altså en parfume, hvor du fortynder de æteriske duftolier med en vegetabilsk bæreolie som f.eks. mandelolie. Den færdige blanding kan så duppes på håndleddet og andre steder, akkurat som med en almindelig parfume.
Der er flere fordele ved den oliebaserede parfume. Først og fremmest er det en blid form for parfumering, der ikke irriterer huden på samme måde som nogle oplever det med alkohol. En anden fordel er, at duften holder længere, fordi den ikke fordamper helt så let fra huden.
Den langsomme fordampning kan så også samtidig være en ulempe, fordi det kan være svært at få en tilstrækkelig kraftig duft. Men hvis du er typen, der gerne vil nøjes med en subtil afdæmpet parfume, kan det være en fin og nem løsning.
Blandingsforholdet er ikke nemt at sætte på formel i denne sammenhæng, men du skal nok generelt regne med, at koncentrationen af duftstof skal være relativ høj for at opnå en parfumevirkning i gængs forstand. Start f.eks blidt ud med en 10% koncentration og eksperimenter videre derfra.
En oliebaseret parfume er i sagens natur lidt mere tyktflydende end en alkoholbaseret. Vælger du en tynd bæreolie, vil parfumen måske kunne fungere som spray. Men ellers roll-on, pumpeflaske eller evt. bare i en flaske med dråbetud.
Creme-parfume
En creme-parfume er på mange måder i familie med den olie-baserede, men lidt tykkere i konsistensen. Her kan du, ud over bæreolien, få flettet flere plejende substanser ind som f.eks. voks, smør og andre plejende ingredienser.
Den tykkere konsistens øger holdbarheden på huden, men som med den simple oliebaserede parfume kan det være svært at opnå den helt kraftige duftstyrke, som du kender fra almindelig parfume. Prøv f.eks. med 10% duftstof-koncentration og vurder, om der skal mere til.
Cremens konsistens bestemmer du selv med valget og blandingsforholdet af de forskellige ingredienser. Typisk vil de fleste vælge en lille glaskrukke eller plastbøtte til opbevaring.
Fast parfume
Parfume behøver ikke være flydende, og nogle foretrækker de såkaldte solids eller solid-parfumer. En solid-parfume er typisk en voksbaseret parfumeblok, som f.eks. kan være på dåse - lige til at have i lommen.
Ved brug skraber du en smule op med fingeren og påfører de steder, hvor du ellers ville have brugt traditionel parfume. Den semi-hårde parfumevoks skal måske lige gnides ud og fordeles lidt, men den smelter ved kropsvarmen, så det går nemt.
En oplagt fordel ved fast fast parfume er, at den er nem at transportere uden risiko for spild.
Som med olie- og cremebaseret parfume kan det være svært at opnå en kraftig parfumeduft fra solid parfume, men den holder til gengæld rigtig længe. Også her kan du eksperimentere med koncentrationen af æteriske olier - start med f.eks. 10% og tilsæt mere efter behov.
Til en fast parfume er en flad æske, krukke, dåse eller anden form for flad beholder velegnet. Det skal være nemt at komme til at skrabe i overfladen.
Parfumeret olieblanding til f.eks. massage
Hvis du vil bruge din parfume-komposition som duft i en lækker olie til f.eks. massage eller generel hudpleje, er den almindelige anbefaling en koncentration på ca. 2%. Her kan du regne med ca. 40 dråber (2 ml) æterisk olie pr. deciliter basisolie.
Årsagen til den lave koncentration er, at vi her planlægger at brede olien ud over hele kroppen - eller i hvert fald større områder. Eftersom den æteriske olie til en vis grad optages i huden og blodbanen, skal vi lige være opmærksomme på, at vi ikke får for meget indenbords. Duften kan ganske enkelt også blive for intens ved høje koncentrationer.
Alle basisolier kan fungere fint, så det handler mest af alt om, hvilken olie du foretrækker og hvad formålet er. Vi har et bredt udvalg af vegetabilske olier, så der er lidt for enhver smag.
Til en massageolie kan du fint gå efter de lidt billigere olier som f.eks. mandel-olie, der er en af de mest brugte til netop dette formål. Hvis du vil lave en plejende olie til kroppen eller håret, kan du gå på jagt efter en lidt finere olie med de karakteristika, du særligt vil have fokus på.
Du kan sagtens nøjes med en enkelt bæreolie, men du må selvfølgelig også gerne blande flere sammen, hvis der er forskellige af oliernes egenskaber, du gerne vil have kombineret i slutproduktet.
Afhængig af de valgte æteriske olier, kan 2% koncentration måske være mere, end du bryder dig om. Det kan være en god ide at starte med en lavere koncentration, og så gradvist tilsætte mere æterisk olie, indtil du synes duften er passende koncentreret.
De vejledende 2% er den anbefalede maksimumskoncentration, men du bestemmer selvfølgelig selv, om du foretrækker en lavere (eller evt. højere) koncentration.
Den færdigblandede olie opbevares bedst i en mørk bøtte eller flaske, så den er beskyttet mod lys. Læs evt. mere om opbevaring af vegetabilske olier. Alt efter oliens konsistens og dine egne præferencer, kan du benytte en sprayflaske, pumpeflaske eller blot en helt almindelig flaske med skruelåg.
Parfumeblanding til duftpinde (reed diffuser)
Konceptet med duftpinde virker ved første øjekast utrolig simpelt: En håndfuld pinde står i en flaske med parfumevæske, hvorfra de spreder duften til omgivelserne. I praksis er det dog lidt mere komplekst, for der er en del variable at tage hensyn til.
Duftpindene kan nemlig være lavet af forskelligt materiale, som opsuger og afgiver duften med forskellig effektivitet. Traditionelle duftpinde er lavet af rattan (peddigrør), som har en moderat sugekraft. Mange sælgere kalder dem fejlagtigt for bambus-pinde, hvilket er helt og aldeles vildledende.
Det har desværre været medvirkende årsag til, at nogle fejlagtigt har det indtryk, at man derfor lige så godt kan bruge bambus-grilspyd fra køkkenskuffen. Det er bestemt ikke tilfældet, da bambus har en meget begrænset sugekraft.
Efterhånden har også fiber-duftpinde vundet indpas. De er lavet af kunstigt fibermateriale. Hvis du har prøvet at skille en tush ad, har du sikkert set den "duftpind" der sidder i midten og suger blækket op til tushens spids. Det er samme princip som fiber-duftpinde. Disse duftpinde er relativt dyre, men sugekraften er meget høj.
Du kan evt. tage et kig på vores udvalg af duftpinde, som både omfatter rattan og fiber.
Når du laver din parfumeblanding, er du nødt til at designe den efter, hvilken type duftpinde, du vil anvende.
Bambus-grillspyd er ekstremt billige, men samtidig meget ineffektive til opsugning og spredning af duft. Her vil du få det bedst mulige resultat (som nok ikke er imponerende) ved at bruge en tynd og letfordampelig parfumevæske.
Brug ren alkohol til opblandingen, og regn med, at der skal bruges ekstra meget æterisk olie for at få en effekt.
De traditionelle rattan-duftpinde er forholdsvis billige og har en medium sugestyrke. De parres bedst med en duftblanding med medium viskositet.
Det vil derfor være en god ide at bruge en blanding af alkohol og basisolie som medie for de æteriske olier. Det kunne f.eks. være 50% alkohol og 50% basisolie, hvor du så tilsætter duftolien i den mængde, der giver det bedste resultat.
Hvis du ikke synes duften bliver kraftig nok, kan du prøve at øge indholdet af alkohol og sænke indholdet af basisolie. Og/eller blot tilsætte mere æterisk olie.
Som et billigere alternativ til basisolie kan du også bruge vand - gerne renset vand. Bland først alkohol og æteriske olier, og tilsæt lidt vand. Hvis duften skal dæmpes, kan du uden videre tilsætte mere vand. Brugen af vand resulterer dog i en mælkehvid væske.
Det ser måske ikke så smukt ud i en gennemsigtig diffuser-flaske, men en frugtfarve kan gøre det rigtig flot. Alternativt kan du bruge en røgfarvet eller mørk flaske.
Fiberpinde er ret dyre, men har en høj sugestyrke. Her skal du blande en parfumevæske, der ikke er for nem at suge op, hvis blandingen skal kunne holde nogle uger.
Alkohol kan helt udelades, og du kan nøjes med en bæreolie tilsat æteriske duftolier i en mængde, som fungerer i dit setup.
Hvis duften ikke er kraftig nok, kan du tilsætte alkohol, som vil give en hurtigere fordampning. Eller alternativt tilsætte større mængder æterisk olie.
I alle tilfælde gælder det naturligvis, at duftkoncentrationen også kan reguleres med antallet af duftpinde. Desto flere pinde - detso mere duft.
Alt i alt skal du være forberedt på at eksperimentere lidt, indtil du finder en kombination, der fungerer optimalt - uanset hvilken type af duftpinde, du bruger.
Når du først har knækket koden, kan du til gengæld masseproducere duftpinde-sæt til både dig selv og som gaver til omgangskredsen.
Parfumeblanding til elektriske diffusere
Der findes en del forskellige typer af elektriske diffusere, og det skal du naturligvis tage hensyn til, når du forbereder din parfumeblanding.
Den nemmeste diffuser i denne henseende er nebuliseren, som ved overtryk forstøver den rene duftolie til mikroskopiske partikler. Her bruges blandingen af æteriske olier helt ren uden yderligere tiltag.
En billigere og mere udbredt diffusertype er den ultralydsbaserede. Den fungerer med en ultralydsenhed, der er nedsænket i et vandbad med æterisk olie tilsat. Ultralydsenheden producerer en tåge, som ledes ud af diffuseren ved hjælp af en blæser.
Ultralydsenheden er normalt dimensioneret så kraftig, at den samtidig med tågedannelsen også laver en form for "springvands-effekt" inde i apparatet, som sørger for en nødtørftig løbende opblanding af vandet og olien.
Det fungerer ikke helt optimalt med vand og olie alene, så du vil få en bedre og mere jævn effekt, hvis du opløser parfumeolien i en smule opløsningsmiddel (f.eks. alkohol) før tilsætning til vandet. På den måde kan du opnå en bedre spredning af olien.
Nogle producenter angiver dog, at der ikke må tilsættes andre stoffer end duftolie og vand, så det er lidt en gråzone, hvis du gerne vil sikre, at garantien er gældende.
På den anden side: En ganske lille mængde alkohol i vandet udgør ingen reel forskel i praksis i forhold til virkemåde og sikkerhed. Så spørgsmålet er, om du vil være 100% "lovlydig" og leve med en temmelig ineffektiv diffuser, eller foretrækker at få den effekt, du egentlig er ude efter.
Der findes også et hav af ultralyds-diffusere, som fungerer en smule anderledes end beskrevet ovenfor. Her er der i stedet en fiber-væge nedsænket i vandkarret. Vægen opsuger væsken, og leder den op til en ultralydsenhed, som skaber en tåge, der strømmer ud fra diffuseren.
Ud over prisen er fordelen ved denne type, at den er helt lydløs, idet den er uden blæser. Den er også mere holdbar, da der ikke er noget mekanisk, der kan gå i stykker. Ulempen er dog, at der ikke er nogen "springvandseffekt" til at blande vand og duftolie.
Derfor er det, efter vores mening, et absolut must, at du til denne diffuser-type bruger et opløsningsmiddel til dine æteriske olier før tilsætning til vandet, så olierne og dermed aromaen kan fordeles mere jævnt.
Ellers vil du det meste af tiden få en tåge, der næsten udelukkende består af vand, mens der vil være heldige øjeblikke (typisk når vandkarret er næsten tømt), hvor en dråbe duftolie sniger sig med op i vægen og skaber en meget koncentreret duft-emission.
Opsummering: Bortset fra nebulizeren, fungerer elektriske diffusere efter et princip om, at den æteriske olie skal dryppes i vand, som derefter laves til tåge og spredes. Eftersom det er fysisk umuligt at blande vand og olie, fungerer det ikke optimalt.
Olien samler sig i perler i vandoverfladen, og blandes ikke rigtig med vandet.
Løsningen er heldigvis ganske enkel: Opløs den æteriske olie i en smule opløsningsmiddel før tilsætning til vandet. Bare en enkelt milliliter alkohol pr. dråbe æterisk olie gør hele forskellen.
Den anbefalede mængde æterisk olie kan i nogle tilfælde fremgå af brugsanvisningen til diffuseren. Ofte anbefales ganske få dråber til adskillige deciliter vand. Her skal du være opmærksom på, at producenten typisk "går med livrem og seler", og ikke vil risikere, at særligt overfølsomme kunder bliver dårlige tilpas og laver sagsanlæg.
I praksis skal du derfor tage producentens anbefaling med et gran salt og regne med at skulle tilsætte væsentlig mere æterisk olie. Men start evt. ud med anbefalingen, og tilsæt så mere efter smag og behag.
Parfumeblanding til vandforstøver
En ganske almindelig vandforstøver er glimrende til at berige luften med æteriske olier. Hvis huset lugter af sure sokker, mados fra aftensmaden eller våd hund fra lufte-turen, kan et par friske pust med forstøveren gøre underværker.
Den er også ideel som myggespray (med citronelle eller andre insektskræmmende olier) eller som stemningsgiver overalt i huset, hvor der lige er behov for en ændring. Også på badeværelset kan et par pust efter toiletbesøget gøre atmosfæren meget mere indbydende for den, der kommer efter.
Ved valg af desinficerende olier kan en vandforstøver også bruges til lige at desinficere bordoverflader og andet, der trænger til en effektiv beskyttelse mod bakterier og andet uønsket.
I alle tilfælde skal du have din æteriske olie blandet op, og her kan du fint bruge vand som det primære bæremiddel. Eftersom vand og æteriske olier ikke umiddelbart blander sig, skal du først bruge et opløsningsmiddel, som virker på olierne.
Det kan f.eks. være almindelig alkohol i en eller anden form. Det kunne f.eks. være almindelig husholdningssprit, men alle former for alkoholer er gangbare.
Opløs f.eks. dine æteriske olier i en deciliter alkohol, og fyld derefter op med vand fra vandhanen (eller renset vand, hvis du vil beskytte dysen i din forstøver bedst muligt).
Blandingsforholdene er ikke så afgørende - de afhænger primært af dine præferencer. Det vigtigste er selvfølgelig sprayens drøjhed - altså hvor stærk en duft, du ønsker dig.
Her kan du eksperimentere med, om du kun foretrækker et par procent æterisk olie, eller om det fungerer bedre med en kraftigere blanding.
Indholdet af alkohol er også en smagssag. Du kan i princippet nøjes med ganske lidt, f.eks. en milliliter pr. dråbe æterisk olie. At der som minimum er brugt en lille smule opløsningsmiddel er altafgørende for, at du får en god jævn fordeling i hele din vandbaserede mikstur.
Omvendt kan du også vælge en stor mængde alkohol, hvis din spray er beregnet til hygiejne og afspritning af overflader. Her kan du i principper gå all in med ren alkohol, der blot er tilsat nogle dråber æterisk olie som duftgiver.
Hvis du vil bruge din forstøver til lige at give en opfrisker til garderoben, møblerne eller lagnerne på sengen, skal du være opmærksom på, at meget stærke blandinger med hhv. æteriske olier eller meget alkohol kan medføre misfarvninger på nogle tekstiler.
Gå forsigtigt til værks, og lav evt. en test, før du sprayer alt for intensivt.
Husk rækkefølgen, når du blander: Først opløses æteriske olier med alkohol eller andet egnet opløsninsgmiddel. Herefter tilsættes vand efter ønske.
Det fungerer ikke optimalt, hvis du først blander en sprayopløsning, og senere tilsætter mere æterisk olie, fordi aromaen blev for svag i første omgang. Her er det bedre, at du i første omgang tilsætter en mindre mængde vand (end du forventer) og tester.
Hvis opløsningen er for stærk, kan du altid efterfølgende tynde op med mere vand.
Duftblandingen kan også tilsættes hjemmelavede sæber
Hvis du laver hjemmelavet sæbe, skal den selvfølgelig også beriges med din egen parfume-duft. Som en grov tommelfingerregel kan du regne med 1 dråbe æterisk olie pr. 1-2 gram færdig sæbe.
Det er som altid en smagssag, så du kan vælge at bruge mere eller mindre, alt afhængig af hvor gennemtrængende din parfumeblanding er, og hvor kraftig sæbeduft du ønsker.
Tag evt. udgangspunkt i den sæbeopskrift du bruger. Her vil der ofte være en vejledning til, hvor meget æterisk duftolie, der anbefales.