Sandeltræ æterisk olie (sandalwood), 10ml

64,00 DKK


Baseret på 7 anmeldelser

Lagerstatus: På lager
stk.

Sandeltræ-olien er 100% ren uden tilsætningsstoffer af nogen art. Den er fremstillet ved dampdestillation af bark og grene af vestindisk sandeltræ (Amyris Balsamifera), høstet i Jamaica. Olien leveres i en mørk glasflaske med 10 milliliter.

Flasken er (efter almindelig standard) forsynet med en dråbetæller, men olien er meget viskos/tyktflydende, så det kan være svært at få dråber ud af flasken. For nemmere håndtering anbefaler vi at afmontere dråbetælleren og i stedet bruge en passende piptte.

Æterisk sandeltræ-olie har en dyb, blid træagtig og jordagtig duft - blød, varm, rig og lidt sødlig. Duften af sandeltræ er kendt for sin delikate, fløjlsagtige karakter med cremede, røgfyldte, balsamiske undertoner.

Sandeltræ-flis til æterisk sandeltræolie

Sandeltræ-oliens aroma bliver hængende i luften rigtig længe, og da den samtidig blander sig godt med andre dufte, er den meget brugt som en rund og fyldig base i parfumeblandinger.

Sandeltræ-aromaen virker beroligende og afslappende, og bruges f.eks. i forbindelse med meditation og til at opnå følelsesmæssig balance. Olien bidrager til en følelse af luksus og velvære, og er derfor også meget brugt indenfor spa og wellness. Olien anses desuden også for at være gavnlig i produkter til moden eller tør hud.

For en ordens skyld skal det nævnes, at "vestindisk sandeltræ" (amyris) ikke er det, man oprindeligt kaldte for sandeltræ. I dag er ægte sandeltræ (Santalum album) både sjældent og kostbart, og træet er faktisk decideret udryddelsestruet. Derfor bruger man i dag almindeligvis i stedet vestindisk sandeltræ, som ligger ret tæt op ad den ægte vare mht. duftprofilen.