Rosmarin-olien er 100% ren uden tilsætningsstoffer af nogen art. Den er fremstillet ved dampdestillation af blomstertoppene fra rosmarin-busken (Rosmarinus Officinalis), høstet i Tunesien. Olien leveres i en mørk glasflaske med 10 milliliter.
Æterisk rosmarin-olie dufter grundlæggende som det velkendte krydderi - blot kraftigere pga. koncentrationen. Den forfriskende urte-duft er fremtrædende, let krydret og med noter af træ og kamfer. Duften rummer desuden let bitterhed med et strejf af blomster.
Rosmarin er meget brugt i terapeutiske sammenhænge til at fremme mental klarhed og fokus. Derudover menes aromaen at være både foryngende og revitaliserende.
Æterisk rosmarinolie anvendes bredt i en lang række produkter, lige fra hudpleje- og massageprodukter til rengøringsartikler, luftfriskere og diffusere. Duften er ren og opfriskende, og virker både energigivende og opkvikkende.