Augeo diffuser base er en alkoholfri, plantebaseret og miljøvenlig base, der fungerer perfekt til duftpinde og andre diffusere.
Brug f.eks. en blanding med 20% koncentreret duft og 80% Augeo, eller juster blandingsforholdet efter ønsket duftstyrke.
Diffuserbasen leveres som en klar, lugtfri væske. Den er fremstillet af 100% biologisk fornybare og nedbrydelige råvarer, og er generelt meget sikker at bruge.
Augeo blander sig effektivt med duftstoffer, og afgiver dem langsomt over tid. Det sikrer en lang diffuser-holdbarhed. Hvis du ønsker kraftigere/hurtigere duftafgivelse, kan du evt. tilsætte lidt alkohol, som speeder fordampningen op.
Augeo er blandbart med både vand, alkohol og olier. Den bruges derfor også ofte som en komponent i room-sprays for at fremme blanding af vand og duftolier.