Aloe vera pulver, økologisk, 200 x koncentreret, 100% rent, 5g

49,95 DKK


Baseret på 7 anmeldelser

Lagerstatus: På lager
stk.

Aloe vera-pulver er fremstillet ved frysetørring af ren koldpresset juice fra bladene på økologisk dyrket aloe vera (Aloe barbadensis). Ved frysetørringen fjernes alt vand fra produktet, og resultatet er er et 100% rent langtidsholdbart pulver uden nogen former for tilsætningsstoffer. 

Når plantesaften skal bruges, tilsætter du blot vand til pulveret igen, og den oprindelige form genskabes. Pulveret leveres i en koncentration på 1:200 efter vægt. Du skal bruge 0,5% pulver til 99,5% vand for at genskabe juice med en naturlig styrke.

Et par eksempler: Hvis du vil lave 1 deciliter aloe vera-juice, skal du altså bruge 0,5g pulver og 99,5g vand (eller 1 deciliter for nemheds skyld). Bruger du hele bøtten med 5g, skal du tilsætte 995g vand (eller 1 liter for nemheds skyld).

Aloe vera plante til frysetørret aloe vera-pulver

Den helt store fordel ved at have aloe vera på pulverform er den lange holdbarhed (adskillige år) uden at det er er nødvendigt at tilsætte konserveringsmidler. Frysetørringsprocessen er kendt for at bevare emnet helt intakt, så det er helt uproblematisk i forhold til at bevare de mange gode indholdsstoffer. 

Frysetørring er egentlig en ret dyr konserveringsform, men ikke desto mindre er det faktisk billigere at købe frysetørret pulver til opblanding end at købe juicen i original-form. Eksempelvis koster en liter aloe vera-juice typisk 100-200 kroner, og her får du desuden diverse konserveringsmidler med i købet på trods af en kortere holdbarhed. En liter juice baseret på vores økologiske frysetørrede aloe vera-pulver koster kun 50 kroner, og kvalitet og indholdsstoffer er de samme.

Ved opblanding anbefaler vi, at du undgår postevand og i stedet bruger demineraliseret renset vand, som fås overalt til billige penge. Det forlænger holdbarheden på det produkt, du bruger aloe vera'en i. Du kan også blande den op med blomstervand eller andre vandige produkter.

Det nævnte opblandingsforhold på 1:200 er naturligvis blot vejledende i forhold til at opnå den originale styrke på plantesaften. Du kan sagtens lave aloe vera'en svagere eller stærkere efter ønske - alt efter hvad du skal bruge den til.

Hvis du fretrækker det, har vi også almindelig ren aloe vera-juice i sortimentet.